PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/se-din-by-fra-oven-11501

Se din by fra oven

Pressemeddelelse januar 7, 2011 Byggeri

Dansk/japansk taghave-vision for København, ideprojekt af junya.shigami+associates og Svendborg Architects

Carpet Horizon
Københavns profil, med de mange tårne, videreføres og styrkes

Med fondsmidler fra Statens Kunstfonds pulje ’Visiting Architects’, samt Nationalbankens Jubilæumsfond har Svendborg Architects lavet et idéprojekt sammen med vinderen af Den gyldne Løve ved sidste års biennale i Venedig, den japanske arkitekt Junya Ishigami.

Med projektet Carpet//Horizon har de skabt en vision om nye byrum, ikke i øjenhøjde, men på byens tage.

”Vi har lavet et drømmende idé-projekt, som tager udgangspunkt i både en mindre haveenhed og en tanke om en større sammenhængende struktur; en mangfoldig variation af forskelligheder, bundet sammen af en samlende offentlig passage”  udtaler Johnny Svendborg. ”der er store miljømæssige fordele i at begrønne Københavns tage, og vores udgangspunkt er at vise at tagehaver også kan være meningsfulde i mere end bare teknisk forstand.”

Taghaverne tænkes lagt ud over byen som et tæppe af farver, der skifter med årstiden. Større områder samles og bydele gives en ny identitet. En identitet der er synlig oppefra, via et tårn eller fly. Taghaverne bliver mere end et privat udeareal, de bliver en hilsen til fremtiden og den stigende globalisering af vores hverdag, hvor verden bliver mindre og sattelitbilleder en stadig større del af vores hverdag.

I den mindre skala er der fokuseret på det nære miljø, hvor tagfladernes potentiale udnyttes til en grøn transformation af Københavns skyline. Med etableringen af haver på tagene, skabes nye fællesarealer i varierede niveauer. Tanken er, at haverne skal have både interne og eksterne forbindelser. Derved skabes både private udearealer og større fælles grønne korridorer på tværs af bydele. Københavns profil, med de mange tårne, videreføres og styrkes.

Projektet kan ses den 14 og 15. januar på Hans Alf Gallery, Flæsketorvet 26-28 i Kødbyen i København.

Yderligere info: arkitekt Johnny Svendborg, Svendborg Architects Aps, telefon: 21 29 58 29

Emner


Byggeri