Scandinavian DesignLab modtager Den Danske Designpris for udviklingen af SuperBest's nye identitet
Pressemeddelelse november 5, 2008 ErhvervScandinavian DesignLab skabte sidste år SuperBest’s nye identitet og logo, der symboliserer kædens passion for fødevarer og godt købmandskab. Markante væksttal for SuperBest tyder på at budskabet har nået kunderne, og nu har bureauet vundet Den Danske Designpris for bedste Corporate design og identitet.
Da SuperBest i 2006 besluttede at ISO og Dreisler skulle indgå i SuperBest-kæden opstod behovet for en ny fælles vision og identitet. Visionen blev defineret som "hele Danmarks fødevaremarked" forankret i lokalt købmandskab og med fokus på fødevarer. Designbureauet Scandinavian DesignLab blev sat til at skabe en unik og genkendelig løsning, som var fleksibel nok til at fungere på alt fra visitkort, poser og uniformer til bandereklamer, indretning og facader.
Godt design sælger!
The Nielsen Companys seneste undersøgelse af dagligvarebutikker i Danmark viser at kunderne har taget godt imod kædens nye identitet:
- Fra 2006 til 2007 er det samlede antal af besøgende i SuperBest's butikker steget med 11 procent.
- I det første regnskabsår med den nye identitet steg omsætningen i SuperBest med 17 procent i forhold til året før.
- Fra 2006 til 2007 steg SuperBest 22 procent i forbrugernes agtelse på områder som: "Den høje kvalitet af friske råvarer", "Et stort udvalg af frisk frugt og grønt" og "Et stort udvalg af kendte mærkevarer".
- Stigningen er den højeste i Danmark og placerer SuperBest i top 15 i Europa.
Let genkendelighed fra København til Kina
"Hos Scandinavian DesignLab glæder vi os over SuperBest's succes, men vi er ikke overraskede for identiteten er universiel. Uanset om vi har vist logoet og identiteten i København eller Kina har responsen været ens omkring udtrykket, der signalerer friskhed, kvalitet og smag samt en markant adskillelse fra mange danske konkurrenters røde, blå eller gule farver. De flotte tal bekræfter os derfor i at strategisk design gør en forskel."
Jesper von Wieding, Strategic Creative Director / Partner i ScandinavianDesignLab
Royal blåstempling af den nye identitet
Scandinavian DesignLab's arbejde har Dansk Designcenter, med Hans Kongelige Højhed Kronprinsen som protektor, nu belønnet med Den Danske Designpris for bedste Corporate design og identitet 08/09. Den Danske Designpris tildeles virksomheder, der har skabt innovative produkter og løsninger af høj æstetisk og teknisk kvalitet, og som bidrager til at synliggøre værdien og stimulere brugen af design i dansk erhvervsliv.
"SuperBest har fået et meget robust logo, som giver hurtig genkendelighed og samtidig signalerer butik og fødevarer. Designet er en vellykket integration af tre oprindeligt meget forskellige logoer og brands, hvor der er indarbejdet træk fra de gamle logoer. En løsning der ligger vægt på værdierne det enkle, ærlighed og genkendelighed".
Jury for Den Danske Designpris 2008/09
Det er ikke første gang Scandinavian DesignLab vinder priser. I 2008 blev bureauet kåret til Årets Designbureau ved Creative Circle Award ligesom bureauet har vundet flere internationale priser. Scandinavian DesignLab har i dag kontor i København og Shanghai og har serviceret kunder som bl.a. Lego, Carlsberg/YARPIVO, ALECTIA, Econcern, Mannaz, Nestlé, VELUX og Bestseller.
Links
www.scandinaviandesignlab.com
www.superbest.dk
www.ddc.dk
Kontakt
Yderligere information, billedmateriale samt mulighed for interview med Scandinavian DesignLab kan ske ved henvendelse til Jesper von Wieding på mail [email protected] eller telefon 702 708 06 / mobil 222 000 66
Kontakter
Jesper von Wieding
Strategic Creative DirectorScandinavian DesignLab
✉ jespe*************************** Vis...
☎ 702 7****************** Vis...
http://www.scandinaviandesignlab.com
Emner
Erhverv
Hent | 0,8 MB | 728 x 1616 | .jpg
Hent | 0,15 MB | 174 x 1923 | .jpg
Hent | 3,81 MB | 2592 x 3873 | .jpg
Hent | 1,41 MB | 1569 x 2362 | .jpg
Hent | 6,39 MB | 3265 x 4353 | .jpg
Hent | 3,7 MB | 2221 x 3333 | .jpg
Hent | 2,13 MB | 2480 x 3307 | .jpg
Hent | 3,14 MB | .doc
Hent | 8,83 MB | .pdf