Sandskulpturfestival 2005
Pressemeddelelse juni 20, 2005 LivsstilInternational H. C. Andersen sandskulpturfestival i Søndervig. For første gang i historien kan man i år opleve H. C. Andersens eventyr genfortalt i sand.
Officiel indvielse lørdag den 25. juni kl. 14.00 med deltagelse af forfatteren Anna-Marie Helfer, Ringkøbing alle kunstnerne og de folkekære musikere fra Sigfreds Fodvarmere. Der vil i løbet af eftermiddagen blive oplæst eventyr af H. C. Andersen.
Fra den 11. juni har man kunnet følge kunstnernes arbejde på pladsen.
Dette års festival har besøg af skulptører fra det meste af verden. 12 skulpturer på ca. 3,80 m. i højden indgår i udstillingen og sammen med en 26 meter lang og 4 meter høj central skulptur vil skulpturerne sammen tage sit udspring i nogle af de mest kendte eventyr fra H. C. Andersens pen.
De professionelle skulptører, som kommer bl.a. fra Holland, Norge, Spanien, Finland, Tyskland, Australien, Singapore og Danmark har i løbet af vinteren sat sig nøje ind i H.C. Andersens eventyr og ud fra en overordnet strategi udformer man herefter planen for de mange forskellige skulpturer.
Udover de 13 sandskulpturer vil en serie træskulpturer pryde festivalpladsen.
Træskulpturerne er alle udført af internationale kunstnere på træskulpturfestivalen i Blokhus i år 2000, og når festivalen i Søndervig er slut, vil der blive mulighed for at erhverve sig enkelte eller alle de udstillede træskulpturer.
- Sidste år oplevede vi en kreativitet ud over alle grænser, og dengang sagde vi til hinanden, at det simpelt hen ikke kan blive bedre, men de ord må jeg tage i mig igen, for kunstnerne har endnu engang bevist, at kunstarten ikke har nogle øvre grænser, når det handler om kreativitet og godt håndværk.
I år er der skabt nogle skulpturer, der er så flotte, at jeg næsten mangler ord for at beskrive dem, oplyser idemanden bag det hele, Erik Frederiksen fra Worldwide Sculpture Organisation.
De tre sidste dage har været meget hektiske og interessen fra publikums side har været enorm. Hver dag har der været en sand tilstrømning af turister og andre, der har været interesseret i at følge kunstnernes arbejde, men det er først nu, man kan begynde at se de færdige resultater.
Fra i dag og frem til den 18. september vil der hver dag fra kl. 10-19 være mulighed for at komme ind og se de mange flotte skulpturer.
Hen over sommeren vil der være en række arrangementer alle relateret til H. C. Andersens eventyr.
Der vil være mulighed for at børn og voksne sammen kan prøve egne evner som sandskulptører i den store sandkasse, der findes på hver af festivalpladserne.
Sandskulpturering er efterhånden ved at være et kendt fænomen i Danmark. Festivalen i Søndervig 2005 er den 7. festival arrangeret af World Wide Sculpture Organisation (WWSO). Alligevel er der sikkert nogen, der vil spørge: Hvad er sandskulpturering? Som navnet antyder, betyder det simpelthen at skabe skulpturer i sand.
Det umiddelbare billede der træder frem på nethinden, er de beskedne sandslotte enhver har lavet på stranden og i sandkassen som barn. Sandskulpturer har intet med sandslotte at gøre. Under festivalen fra 11. juni til 18. september fremvises eksempler på denne sofistikerede kunstform.
12 skulpturer flankerer en gigantisk central skulptur på 26 meters længde og 4 meters højde, og vil tilsammen omdanne pladsen til et storslået udtryk for en kunstform, der forener den æstetiske nydelse med det folkelige sommerliv på den vestjyske kyst.
Frem til den 18. september vil der være stor aktivitet omkring sandskulpturfestivalen. Under festivalen vil der blive etableret et særskilt børneområde, hvor børn og barnlige sjæle kan forsøge sig med ægte ģskulptursandĢ ved siden af de professionelle skulptører.
Desuden vil der være mulighed for at købe mad, is, øl m.m. i caféen som ligger i tilknytning til festivalen.
Sandskulpturering er en kunstform, der hører ind under begrebet land art. Land art kunstnere beskæftiger sig med naturens materialer og muligheder for at designe og omforme landskaber til et af kunstneren tænkt udtryk. Dvs. at man arbejder med naturen og dens luner, men samtidig også med mulighederne for at forme og beherske de materialer, den tilbyder.
Tilblivelsen af skulpturerne er en interessant og smuk proces, både at deltage i og betragte. Udover forundringen over at materialet er sand, skyldes publikumssuccesen i forbindelse med disse skulpturer også, at selve arbejdsprocessen er åben for publikum, i den uge skulptørerne arbejder, således at man dag for dag kan følge tilblivelsen af de store skulpturer.
På Rømø vil en tilsvarende festivalplads blive åbnet den 24. juni. Her vil der dog ikke indgå udstilling af træskulpturer.
Med venlig hilsen
World Wide Sculpture Organisation
v/ Manager Erik Frederiksen ˇ Søkærvej 26
DK 9490 Pandrup ˇ Denmark
Tlf. 20 12 21 43
www.sandskulptur.dk ˇ [email protected]
Vedhæftet 2 billeder fra ugens arbejde på festivalpladsen i Søndervig.
Kontakter
Steen Holm
Lokalavisen Sydvestvendsyssel✉ avis@*********** Vis...
☎ 98247*** Vis...
http://www.lokalsyd.dk
Emner
Livsstil