PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/s%C3%A6lgere-og-marketingfolk-p%C3%A5-jobjagt-er-nu-i-de-bedste-h%C3%A6nder-2798

Sælgere og marketingfolk på jobjagt er nu i de bedste hænder

Pressemeddelelse maj 16, 2006 Erhverv

Business Danmark er i front med et nyt banebrydende samarbejde med landets største vikar- og rekrutteringsbureau Adecco

Der er ikke tidligere set en aftale lignende den, som Business Danmark netop har indgået på vegne af foreningens medlemmer, der alle er ansat inden for salg, markedsføring og rådgivning.
Sammen med Adecco, som er Danmarks største vikar- og rekrutteringsbureau, er Business Danmark, der tidligere hed Danske Sælgere, klar med en udvidet service til jobsøgende medlemmer.
Fremover ryger medlemmernes CV nemlig direkte ind i Adeccos store jobbank, som er fyldt med spændende stillinger hos landets mest spændende og innovative virksomheder.
- Tidligere har Business Danmark selv stået for opgaven med at finde stillinger, der matcher medlemmernes krav og uddannelser. Nu er opgaven lagt over til Adecco, og det frigiver en del ressourcer, som nu kommer medlemmerne til gode på andre måder, siger Business Danmarks landsformand Jens Neustrup Simonsen.

Lokale kontorer og
effektiv formidling

Den nye aftale skal sikre arbejdsgivere og arbejdstagere en hurtig og effektiv jobformidling.
- Business Danmark sikrer, at arbejdstagere benytter Adeccos CV-database, mens Adecco ud fra sit solide kendskab til det lokale og regionale arbejdsmarked varetager rekrutteringsopgaverne for erhvervslivet fra 35 lokalkontorer rundt om i landet. Det vil sikre det bedst mulige match mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, siger Nikolaj Henum, kommunikationschef i Adecco.
Adecco har i forvejen en eksisterende jobbank, med stillinger inden for alle brancher, heraf en stor del, der matcher medlemmerne i Business Danmark.

Fordele for alle
Det er første gang, Adecco etablerer så tæt et samarbejde med en faglig interesseorganisation. Det er en banebrydende aftale også for erhvervslivet, som nu får mulighed for at rekruttere ansatte blandt Business Danmarks knap 30.000 medlemmer.
- Vi ser derfor fordele i vores samarbejde for alle parter. Adeccos hovedsigte med det strategiske samarbejde er i løbet af to-tre år, at blive førende inden for rekruttering vedrørende salg, marketing og rådgivning til gavn for såvel erhvervslivet, Business Danmarks medlemmer og andre lønmodtagere, der også vil få glæde af aftalen, fastslår Nikolaj Henum fra Adecco.
Foruden rekrutteringsdelen vil Adecco bistå Business Danmark med at skaffe praktikpladser til studerende på markedsføringsøkonomstudiet og bistå med at få ledige og nyuddannede i job.

For yderligere information kontakt:
Nikolaj Hennum, kommunikationschef i Adecco, tlf. 2141 9816
Jens Neustrup Simonsen, landsformand i Business Damark, tlf. 40 30 19 01.

Kontakter


Emner


Erhverv