PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/s%C3%A5-kan-de-l%C3%A6re-det-2049

Så kan de lære det!

Pressemeddelelse december 13, 2005 Uddannelse

Arbejdsstyrken i vores amt skal efteruddannes og opkvalificeres, og uddannelsesinstitutionerne skal forny sig, lød det med eftertryk på konferencen "Uddannelsesmæssige udfordringer i Storstrømsregionen".

Interreserede tilhoererer
Den gode nyhed: Der bliver flere jobs i Storstrøms Amt i de kommende år. Den dårlige nyhed: Arbejdsstyrken i vores region er ikke klædt på til at bestride de nye stillinger. Derfor skal seniorarbejdsstyrken efteruddannes, de unge skal sikres uddannelse efter folkeskolen, og generelt skal uddannelsesniveauet hæves, hvis vi her i amtet skal have en chance for at følge med.
Det kom frem på heldagskonferencen ”Uddannelsesmæssige udfordringer i Storstrømsregionen”, som blev afholdt i Maribo for nylig. Over 170 deltagere inden for uddannelsesområdet i Storstrøms Amt var samlet for at sætte fokus på uddannelsesniveauet i vores region.
Debatten kredsede desuden om virksomhedernes holdninger til efteruddannelse og uddannelsesinstitutionernes måde at uddanne på.
Med til at sætte gang i debatten var teatergruppen Dacapo, som veloplagt og humoristisk tog gas på virksomheder, skoler og arbejdsstyrke og vakte både grin og forargelse hos deltagerne. Journalist Morten Løkkegaard styrede med fast hånd de mange oplægsholdere, som hver især gav deres bud på regionale udfordringer og muligheder i forhold til uddannelse, virksomhedsudvikling og ledighed.
Til debat og eftertanke var bl.a. spørgsmålene:
Hvordan motiveres kortuddannede og ufaglærte til at uddanne sig?
Hvilke udfordringer stiller de nye begreber oplevelse og wellness til uddannelsessystemet?
Hvordan kan uddannelsesmiljøer fungere som vækstdynamoer for Storstrømsregionen?
Bag konferencen stod Storstrøms Amt, AF-Storstrøm og Storstrøms ErhvervsCenter/projekt ARES (se boks). I slutningen af december vil der som opfølgning på konferencen blive udgivet et uddannelsesblad, som kan rekvireres hos Storstrøms ErhvervsCenter på tlf. 5535 3030.

(faktaboks:)
Hvad er ARES?
ARES er et EU-finansieret projekt, som Storstrøms ErhvervsCenter startede 1. november 2003 og afslutter 31. januar 2006. ARES har på seks indsatsområder indenfor beskæftigelse og erhverv koncentreret sig om at udvikle nye samarbejdsformer mellem aktørerne på beskæftigelsesområdet i regionen. De seks indsatsområder er:
1. Seniorer på arbejdsmarkedet fastholdelse og rekruttering
2. Integration af indvandrere - flere i arbejde
3. Iværksætterstrategier nye job
4. Kvinder i ledelse og som iværksættere ligestilling
5. Landdistrikterne bedre økonomisk balance
6. Uddannelse som udviklingsdynamo højnelse af det faglige niveau
På hvert indsatsområde er der nedsat en tænketank under ledelse af en ressourceperson fra regionen. Yderligere information om ARES fås på tlf. 5535 3023.

Yderligere oplysninger: Christina Kragh Degn Petersen, Storstrøms ErhvervsCenter, tlf. 55 35 30 37, e-mail [email protected].

Kontakter


Emner


Uddannelse