Ring med en USB-telefon til dansk lokaltakst uanset hvor i verden du er.
Pressemeddelelse maj 20, 2008 ErhvervMed en USB-telefon fra TeleNordic ringer du meget billigere i Danmark og til og fra udlandet.
Telefonen er en 1 GB. USB-nøgle med Plug'n Call funktion. Du sætter den i Pc'en som er tilsluttet internettet og kan nu foretage opkald i Danmark eller internationalt. Ringer du til fastnet i Danmark koster det kun 10 øre pr. minut, uanset hvor i verden du befinder dig.
USB-telefonen kræver ingen installation, da telefonprogrammet "ligger" på USB-nøglen. Dette gør det særligt interessant for virksomheder, som ikke tillader installationer pga. af høje sikkerhedskrav til en firewall.
Den medfølgende øresnegl som tilsluttes USB-telefonen, giver perfekt lydkvalitet uden ekko eller forvrængninger. USB-telefonen har samme størrelse som en engangslighter, hvilket gør den nem at have med.
Med USB-telefonen undgås høje udlandstakster fra hoteller eller mobiltelefonen ved udlandsrejser. Du har altid dit danske telefonnummer med dig og ringer således til dansk lokaltakst - uanset hvor du er i verden.
Vælger du at ringe internationalt er minuttaksterne også meget billige. Ringer du fra Danmark til Kina koster det 39 øre/min. Er det fra Hong Kong til USA koster det kun 25 øre/min.
Modtager du opkald når du er i udlandet, sparer den som ringer op også penge, eftersom samtalen takseres som en dansk lokalsamtale.
USB-telefonen har kontaktpersonkartotek, diverse services som, Banke på, telefonsvarer, Vis nummer mm.
USB-telefonen kan også bruges med det nye mobile bredbånd. Vi har sælgere kørende i Danmark som snakker til kun 10 øre pr. minut fortæller direktør Dannie Ybarra Nielsen.
Du kan flytte dit nuværende fastnet telefonnummer eller vælge at få et nyt. En USB-telefon koster 299 kr. og et abonnement koster 100 kroner årligt. Abonnementsprisen er minimum 1/12 af markedsprisen, f.eks. tager TDC 1.548 kr.* pr. år for bredbåndstelefoni.
Yderligere oplysninger og billedmateriale:
www.telenordic.dk eller ved henvendelse til direktør Dannie Ybarra Nielsen på telefon nr. 70 20 50 34 eller e-mail: [email protected].
*kilde: privat.tdc.dk/telefoni 15.05.2008.
Kontakter
Dannie Nielsen
DirektørTeleNordic Communication ApS
✉ dn@te*********** Vis...
☎ 26701*** Vis...
http://www.telenordic.dk
Emner
Erhverv