PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ren-verdensnyhed-der-kan-g%C3%B8re-omgivelserne-meget-mere-indbydende-244

Ren verdensnyhed der kan gøre omgivelserne meget mere indbydende

Pressemeddelelse september 10, 2003 Hus og Have

drapilux-air®

PRESSEMEDDELELSE

Ren verdensnyhed der kan gøre omgivelserne meget mere indbydende

drapilux-air®) er et nyt revolutionerende gardin- dekorationsstof, der nedbryder en lang række skadelige stoffer og lugte som f.eks. Formaldehyd og tobaksrøg med dokumenteret virkning.

Hvad det betyder for restaurationslokaler, hotelværelser m.m. siger sig selv. Det vil gøre lokalerne mere indbydende og friskere, man undgår problemer med ubehagelig tobaksrøg i værelser og et rygerværelse
kan f.eks. anvendes hurtigere efter gæsterne har forladt det. Faktisk behøver man ikke længere at dele værelserne op I "rygere og "ikke rygere".

drapilux-air® lyder næsten for godt til at man tør tro på det. Men ikke desto mindre, så har det patenterede stof opnået enestående resultater igennem indgående og anerkendte testforsøg. (Se vedlagte testresultater)

Opfindelsen fungerer på følgende måde. Tekstilet indeholder et særligt patenteret stof, der gennem katalyse omdanner en række skadelige stoffer som f.eks. formaldehyd, nikotin og andre lugte fuldstændigt eller delvis til naturlige og ugiftige stoffer. Så snart disse skadelige stoffer kommer i berøring med drapilux-air® bliver de uskadelige. Sagt på en mere enkel måde, så virker den katalytiske nedbrydning på samme måde som man kender det fra en bils katalysator, hvor skadelige stoffer bliver omdannet og nedbrudt til fuldstændig uskadelig kuldioxid og vanddamp.

Kort sagt, med den indbyggede katalysator giver drapilux-air® positive sundhedsmæssige fordele. Det nedbryder skadelige stoffer som tobaksrøg, madlugte fra køkken, lugte fra husdyr, affald mm. og giver betydelig friskere og renere luft i lokalerne. Idet stoffet I nogen grad renser sig selv, vil man kunne spare ca. halvdelen af vaskeudgifterne, og dermed give stoffet længere holdbarhed.

Alle drapilux produkterne opfylder endvidere de strengeste krav til flammesikring, ligesom produkterne er miljøtestede efter Øko-tex 100.

drapilux-air® markedsføres med eneret af drapilux of Scandinavia - et datterselskab af Pagunette - Skandinaviens førende udbyder af boligtekstiler.             www.pagunette.dk



/. til redaktionen: Ønskes der yderligere information, dokumentation af stoffets egenskaber etc. så kontakt venligst Jørgen Ulriksen,  på tlf. 40 90 31 01 eller e-mail: [email protected]

Kontakter


Emner


Hus og Have