Regnskabsbranchen er klar til euro'en
Pressemeddelelse august 25, 2009 ErhvervRegnskabsportal.dk og samarbejdspartner BDO ScanRevision, Multidata A/S og e-conomic kommenterer på spørgsmålet om euro'en.
Brancheportalen Regnskabsportal.dk vurderer, at regnskabsbranchen er klar til at håndtere et fremtidigt valuta skift. Regnskabsbranchen får ekstra travlt, når Danmark - en dag – vælger euro’en som møntfod, derfor har vi allerede nu spurgt et udpluk af vores samarbejdspartnere og leverandører indenfor løn administration, regnskabsprogrammer og revision, hvordan de vurderer og ser et kommende valuta skift.
Multidata A/S, Direktør for produktudvikling og drift Finn Staal udtaler:
”Multidatas løsninger understøtter ikke valutaer, herunder Euro(en) med særlig funktionalitet i dag. Vi er dog hele tiden opmærksomme på kundernes behov, og vurderer løbende, om der er konkret efterspørgsel for muligheden om håndtering af andre valutaer end dansk. På trods af at der endnu ikke er efterspørgsel, så har vi har allerede nogen erfaring i udenlandske valutaer via vores selskaber i Norge og Sverige - Bluegarden - som Multidata overtog i 2007.
Selvom vi ikke understøtter Euro specifikt i dag, er vi qua vores erfaring og vores interne ressourcer klar til at opprioritere denne opgave og være klar på forholdsvis kort tid. Så bliver der udskrevet valg om Euroen, er vi forberedt på at klargøre alle vores løsninger til at håndtere Euroen”.
e-conomic danmark a/s, salgsdirektørTejn Vanting Nielsen udtaler:
”I forbindelse med vores vækststrategi, og repræsentation i flere europæiske lande, har det været et naturligt valg fra vores side at tilbyde den fleksibilitet, det giver at have frit valuta- og sprogvalg. Dette gør at vi også kan imødekomme de krav og ønsker, der stilles til os af både eksisterende som fremtidige kunder, samarbejdspartnere og lovgivende instanser.
Valg af grundvaluta, f.eks. euro, pund, dkk, m.fl., samt valg af valuta på udenlandske kunder med automatisk valutakursdifference udligning, er blot en af de mange fleksible opsætningsmuligheder, e-conomic tilbyder”.
Revisionsfirmaet BDO ScanRevision, bestyrelsesformand, partner og statsautoriseret revisor Henrik Brünings udtaler:
”Vi er klar til at revidere regnskaber udarbejdet i euro.
Det er i princippet ligegyldigt, hvilken valuta, et regnskab er lavet i. De revisionsmæssige metoder og processer, vi bruger, er ens. Der er formentlig allerede i dag kunder, der aflægger regnskaber i en anden valuta end danske kroner.
Men i perioden med skift fra danske kroner til euro, vil der være en række forhold, vi som revisorer skal være specielt opmærksomme på. Det gælder f.eks.:
- valutarisici
- den regnskabsmæssige behandling ved overgang fra én valuta til en anden
- omstillingen i den reviderede virksomheds bogholderi
- opbygning af nye processer i den reviderede virksomhed
- omstilling af den reviderede virksomheds it-systemer, herunder ikke mindst om der skal en særlig it-revision til
Bliver det aktuelt med en omstilling fra danske kroner til euro, vil vi lave de nødvendige køreplaner, der sikrer, at vores revisorer får alle de nødvendige forhold med i forbindelse med omstillingen hos de virksomheder, vi reviderer.
I den sammenhæng vil vi selvfølgelig trække på de erfaringer, BDO-medlemsfirmaerne i euro-landene har gjort den gang disse lande omstillede sig til euro. Det vil sikre, at vi kan tilbyde vores kunder den bedst tænkelige viden i selve omstillingen”.
Regnskabsportal.dk, adm. direktør Lars Bidstrup udtaler:
”Som brancheportal er vi allerede i dag gearet til at leverer nøgletal i euro, også historiske. Vi har fra første dag, vi åbnede Regnskabsportal.dk, beskæftiget os med information om den europæiske valuta og oplyst - på opfordring af mange fagfolk indenfor regnskab og økonomi - om momssatser, selskabsskattesatser i andre europæiske lande. Vi har tillige udarbejdet en EU oversigt, som giver et godt og hurtigt overblik over indbyggerantal, momssatsen, selskabsskatten, landets areal m.v. til hjælp for virksomheder som åbner satellit afdelinger i Europa”.
Om Regnskabsportal.dk
Regnskabsportal.dk er Danmarks førende portal inden for opdatering af aktuelle nøgletal, indberetningsfrister og informationer vedrørende regnskab og økonomi. Her kan du finde en lang række af de informationer, du har brug for til at styre din virksomheds økonomi. Regnskabsportal.dk kan hjælpe dig med at finde den rette samarbejdspartner, hvis din virksomhed har behov for hjælp til bogføring, regnskab og revision. Se mere på www.regnskabsportal.dk
Henvendelse vedr. pressemeddelelsen kan rettes til redaktionen på Regnskabsportal.dk på e-mail [email protected] eller telefon 70 26 00 09.
Emner
Erhverv