PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ree-park-rakte-ud-til-danmarks-st%C3%B8rste-b%C3%B8rnebogsforfatter-nu-%C3%A5bner-de-en-legeplads-og-laver-en-festival-sammen-27877

Ree Park rakte ud til Danmarks største børnebogsforfatter. Nu åbner de en legeplads og laver en festival sammen.

Pressemeddelelse juni 18, 2026 Stid

Det startede med en drømmesession. Det endte med et partnerskab, en 2.000 kvadratmeter stor legeplads og en hel by, der gik med til festen.

8069acad 3d7d 4256 b0ec 0ce478459baa
Jesper Stagegaard og Jakob Martin Strid klar til safari i Ree Park.
For lidt over et år siden satte Ree Parks team sig ned til en af de der drømmesessioner, hvor man tør tænke stort uden begrænsninger. Spørgsmålet lød: Hvilket børneunivers ville passe perfekt ind side om side med parkens vilde dyr og dens mission for natur og dyreliv?

Svaret kom hurtigt. Jakob Martin Strid. Manden bag Mimbo Jimbo, Den Fantastiske Bus, Mormors Gebis og Den Kæmpestore Pære. En forfatter, man uden at kende ham personligt kan mærke er en ildsjæl. Og ildsjæle er gode at have med på missioner.

“Vi vendte idéen internt igen og igen med et stærkt og opbakkende bagland og netværk. Vi tog på studietur til Kristiansand og så, hvordan Kardemommeby og Hakkebakkeskoven var blevet en velintegreret del af deres flotte dyrepark. Og så prøvede vi,” fortæller Pierre Skovgaard fra Ree Park.

Modet skulle der til. Jakob Martin Strid er Danmarks største børnebogsforfatter i nyere tid og den første danske vinder af Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris. Gyldendal har ikke set tilsvarende bogsal siden Harry Potter. Ree Park var indstillede på, at det kunne blive et nej.

Men de rakte ud alligevel. Tog en snak. Og en mere. Og en til. De talte om dyr, om naturbeskyttelse og om, hvad Ree Park egentlig går og laver. De lærte hinanden at kende og blev kun endnu mere sikre på, at der var et stærkt match. Det blev heldigvis et stort ja, hvis det kunne blive til noget ægte, noget der ville mere end blot at være en legeplads.


„I har gang i noget fedt, og det vil jeg godt være en del af. Hvis vi kan give gæsterne i parken nogle gode og sjøve oplevelser, så er det godt i sig selv. Men det kan også føre til, at de kommer til at tænke over, at vi skal værne om de vilde dyr og de steder, hvor de bor.“
  • Jakob Martin Strid
Det var ikke blot børneuniverset, Ree Park var på jagt efter. Drømmen var fra begyndelsen et egentligt partnerskab, hvor Strids univers vokser med parkens ambitioner om at skabe oplevelser, der binder børn, natur og dyr tættere sammen. Jakob Martin Strid har været med i hele processen og bidraget aktivt til, hvad samarbejdet skal være og blive.

Legepladsen "Den Lille Dal" åbner 27. juni
Det første fælles projekt er Den Lille Dal, en mere end 2.000 kvadratmeter stor legeplads midt i Ree Park, skabt i samarbejde med KOMPAN og Gyldendal. Legepladsen tager udgangspunkt i historierne fra Den Lille Dal med Mumbo, Mimbo, geparden og tapiren. En legeplads, man kan opholde sig i længe.
Hele Ebeltoft gik sammen.
Det startede som en plan for brandaktivering og lidt offline markedsføring. Men da Ree Park fortalte lokalt om samarbejdet, skete der noget ingen havde planlagt. Ebeltoft hoppede med ombord. Handelsstandsforeningen meldte sig, Syddjurs Kommune meldte sig, Maltfabrikken, Biblioteket og Fregatten Jylland fulgte efter. Idéerne væltede ind.

„Ebeltoft viser bare igen, hvordan fællesskabet i byen er helt fantastisk. Vi er blevet overdynget med kærlighed og gode idéer. Og det betyder faktisk, at Jakob selv laver en helt ny udstilling, som bliver gratis at besøge på Maltfabrikken i forbindelse med festen og åbningen af legepladsen,“ siger Pierre Skovgaard.

Det fælles løft er blevet til Den Fantastiske Festival, den 27. og 28. juni, fordelt på Ree Park og Ebeltoft by. En weekend hvor parkens vilde dyr, Strids fantasiverden og hele byens kultursteder spiller sammen om noget, der er større end summen af delene.
I hjertet af festivalen ligger selve åbningen af Den Lille Dal i Ree Park. Den legeplads, der startede det hele. Men rundt om den har hele byen bygget et program, der er værd at komme langt for.

På Maltfabrikken åbner en helt ny og unik udstilling skabt af Jakob Martin Strid specielt til anledningen. Udstillingen er gratis at besøge og giver et sjældent indblik i Strids tegneuniverser. Biblioteket byder på højtlæsning med Lars Thiesgaard og en perlerække af aktiviteter og Teater Fantast sætter Lille Frø op i forestillingen, der har glædet børn over hele landet. I gågaden og på byens pladser er der liv og aktiviteter, der trækker hele familien rundt i Ebeltoft.
Om Den Fantastiske Festival
Den Fantastiske Festival finder sted den 27. og 28. juni 2026 i Ree Park og Ebeltoft by.
Festivalen er skabt i fællesskab af Ree Park, Handelsstandsforeningen i Ebeltoft, Syddjurs Kommune, Maltfabrikken, Biblioteket og Fregatten Jylland, med Jakob Martin Strid og Gyldendal som centrale samarbejdspartnere.


Presseinvitaion til åbningen (inkl. familien)

https://forms.gle/E4NsNW39AYfkSstS7


////

Billed 1:
"Rendering af dele af den nye legeplads, samt Mumbo Jumbo"

Billede 2 (Jesper og Jakob i mini-jeepen):
"Jesper Stagegaard og Jakob Martin Strid klar til safari i Ree Park."

Billede 3 (de tre foran banneret):
"Jesper Stagegaard, Jakob Martin Strid og Pierre Skovgaard foran Den Lille Dal."

Kontakter


Emner


Stid


8069acad 3d7d 4256 b0ec 0ce478459baa
Jesper Stagegaard og Jakob Martin Strid klar til safari i Ree Park.
Hent | 0,85 MB | 1920 x 1440 | .jpg

Ccdc3336 2f6f 42e1 9807 e4771b7e2d7b
Jesper Stagegaard, Jakob Martin Strid og Pierre Skovgaard foran Den Lille Dal.
Hent | 0,35 MB | 1103 x 1080 | .jpg

Njsiaypiia8s31xo6jew
Rendering af dele af den nye legeplads, samt Mumbo Jumbo
Hent | 0,86 MB | 726 x 1060 | .jpg

Zip og hent alle filer