PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/redningsplanke-til-bingohallerne-3023

Redningsplanke til Bingohallerne

Pressemeddelelse juli 23, 2006 Kultur

Gode nyheder til idrætsforeningerne og bingohallerne

Regeringen er ved at indføre rygeforbud i alle større haller i 2007, hvilket ifølge flere bingoklubber vil have til følge at deres eksistens vil komme i fare. Disse bingoklubber virker som økonomisk støtte for sportsklubber, og hvis de må lukke vil det få stor betydning for klubbernes økonomi. Nu kommer NewAngle Software, et software-firma baseret i Sønderjyske Gram, med løsningen til at spillet kan fortsætte.

NewAngle Software har det sidste år udviklet et online bingospil til brug på internettet. Spillet er med lyd samt chat funktion, så spillerne stadigvæk har det sociale aspekt med i spillet.

Som noget helt nyt inden for spil på nettet, er systemet lavet så spillet på internettet kan køre samtidig med spillet i bankohallerne. De numre, der bliver udtrukket, bliver simpelthen publiceret på Internettet, og når man har banko melder man det ved med musen at trykke på banko-knappen på skærmen. Således kan rygere nu bestemme om de vil samles et sted hvor de må ryge, eller tage en rygefri aften i banko hallen. Bingopladerne bliver købt og leveret over nettet, og bingospillet i stuen, i forsamlingshuset, eller hvor man ellers måtte ønske at mødes, foregår på helt den samme måde, som man er vant til fra bingohallen.
Onlinespillerne kan også vælge at sidde alene hjemme i deres egne stuer og stadigvæk være del af et større netværk, og via bingoprogrammet chatte med gode venner mens spillet foregår.

Bingosystemet kommer til at køre i begyndelsen af september hos en walkitalkie bankoklub i Skagen, der ønskede at udvide deres medlemsgrundlag, og ønskede at deres ordinære spil kørte over walkietalkie og internettet samtidig.

Fordelen ved bingospillet i forbindelse med regeringens lovforslag er altså ganske enkelt, at spillerne kan sidde i deres egne stuer, eller samles i grupper med nøjagtigt så mange cigaretter som de har lyst til, og at idrætsforeningerne stadig får et overskud, som kan gå til foreningslivet og sportsforeningerne som hidtil. Der er endda et klart potientiale til at kunne udvide medlemsgrundlaget og antallet af samtidige spillere, da bankoklubberne giver den enkelte spiller flere muligheder for at kunne deltage i de enkelte spil.

Yderligere information fås ved kontakt til NewAngle Software på 73 82 00 22.




Billedtekst:
En del af det skærmbillede som onlinespillere ser, når de spiller ved hjælp af NewAngle Software's nye bingoprogram

Kontakter


Emner


Kultur