PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/reddet-27775

Reddet

Pressemeddelelse oktober 27, 2025 Røde glenter Naturbevaring Ornitologi Dokumentar VR 360 Immersiv EU Uddannelse Red kite Life Naturbeskyttelse Fugledød

Ny dansk 360° VR-film skal engagere unge i at redde fugle fra døden

IMG 2402

Selv røde glenter, der er fløjet hele vejen fra Danmark, møder døden i Spanien. Som noget helt nyt kan unge i Europa nu prøve at være med til at redde fuglene som konservator for en dag. Det sker når VR-filmen Wings of Desire præsenteres i Madrid denne uge. Filmen er produceret af Fox Media Documentaries i samarbejde med BirdLife, verdens største ornitologiske organisation med hovedsæde i Madrid.

Projektet er støttet af EU’s Erasmus+ program og giver unge mulighed for at opleve, hvordan forskere og naturformidlere arbejder for at bevare den røde glente – en ørnefugl, der i Spanien har været i kraftig tilbagegang. På et tidspunkt var der kun omkring 50 par tilbage i landet, og man måtte importere fugle fra England for at genskabe bestanden.

Nu er der igangsat EU-aktioner for at kortlægge truslerne mod arten – blandt andet elledninger, gift på marker, trafik og andre menneskeskabte farer.

I VR-filmen får man fornemmelsen af selv at flyve gennem det spanske landskab og se verden gennem fuglens øjne. Man oplever de farer, der truer, og følger arbejdet på dyrehospitalet AMUS i Extremadura, hvor døde fugle bliver obduceret for at finde årsagen til deres død.

Filmens hovedperson, Alfonso Godino, leder dette opklaringsarbejde sammen med sine kolleger. Han fortæller:

“As the coordinator of conservation projects at the AMUS Wildlife Rescue Center, it has become my mission to uncover the reasons behind their deaths and to do whatever it takes to protect them.
Each day, I follow the signals from GPS transmitters attached to these majestic birds. When one signal stops, we respond immediately — often discovering that illegal poison or electrocution is to blame.”

Dansk VR-firma bag de omsluttende oplevelser

Samarbejdet med BirdLife er ét af mange projekter, som det danske firma Fox Media Documentaries / Biosphere VRhar udviklet de seneste år.
Virksomheden er specialiseret i at skabe omsluttende (immersive) kort-film, der ikke blot ses på et lærred, men opleves med hele kroppen gennem VR-briller – med lyd produceret i 3D.

“Hvis du ser Buster Keaton hænge fra Big Ben på din tv-skærm, så er du Buster Keaton i VR,” forklarer instruktør og producent Robert Fox.

Fox Media har tidligere samarbejdet med University of Jyväskylä i Finland om filmen Winter of Change – om en samisk kvindes hjemkomst til et Arktis forandret af klimakrisen – samt med det teknologiske universitet CYENS på Cypern om End of the Line, der følger en ældre fiskers sidste, fangstløse tur.

Desuden har Fox Media produceret film i Kina, Marokko, Etiopien, Jordan og Kiribati, som kan ses på www.biospherevr.com.
Filmene har været vist på Copenhagen DOX, på miljømøder i Frankrig, Kina, Silicon Valley og Spanien, samt hos miljøbevidste virksomheder som Tetrapak i Sverige.

Interview og screening

Der er mulighed for interview med Alfonso Godino samt for en privat visning af filmen hos Fox Media på Christianshavn.

Læs mere om Fox Media og Biosphere VR på:
🌐 www.biospherevr.com

Læs mere om EU-indsatsen for de røde glenter her:
👉 https://www.life-eurokite.eu/en/news.html

Kontakt:
Robert Fox
Fox Media Documentaries
Overgaden neden Vandet 15A, 1414 København K
📞 +45 26 25 68 20
📧 [email protected]
🌐 www.foxmediadocumentaries.com

Kontakter


Emner


Røde glenter Naturbevaring Ornitologi Dokumentar VR 360 Immersiv EU Uddannelse Red kite Life Naturbeskyttelse Fugledød