PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/randersvirksomhed-blandt-landets-allerbedste-2952

Randersvirksomhed blandt landets allerbedste

Pressemeddelelse juni 20, 2006 Erhverv

Autolakeringsvirksomheden Speed Color har netop fået papir på, at virksomheden er elitecertificeret med topkarakterer, både når det gælder kvaliteten af arbejdet, virksomhedens service og miljøet.

14 6 06 glad erling jensen speed color over de mange point 4
Et af Danmarks fem bedste autolakeringsværksteder ligger i Kristrup. Erling Jensen, indehaver af Speed Color på Hjaltesvej, har netop fået papir på, at virksomheden har scoret topkarakterer i den seneste certificering. Hvert år bliver omkring 200 danske malerværksteder certificeret efter kvalitetsstandarden KS 2000 bedømt på kvaliteten af deres arbejde, og de bedste af dem får et såkaldt elitecertifikat. Speed Color har været elitecertificeret siden 2004, men i år har virksomheden formået at placere sig blandt de fem bedste i hele landet.

De fleste bilejere får ikke malet bil særlig tit, og det har tidligere været svært at vurdere, om et værksted kunne levere et godt stykke arbejde. Derfor har FAI (Foreningen for Auto- og Industrilakere) lavet kvalitetsstandarden KS 2000. Kunder, der går efter KS 2000 certificering, kan regne med et højt fagligt niveau og en høj kvalitet i lakopbygning, farvetilpasning, glans, lagtykkelse, overfladestuktur og overfladerenhed. Så når en bilejer for eksempel får en lakering efter en trafikskade, er han således sikret, at arbejdet er lavet efter bilfabrikantens forskrifter. KS 2000 certificeringen garanterer samtidig høj kvalitet i virksomhedens service. Det betyder, at kunderne kan forvente effektiv planlægning, to års garanti på arbejdet, faste priser og adgang til reklamation.

Indehaveren af Speed Color glæder sig over det flotte resultat af certificeringen.
- Jeg er selv et ordensmenneske, og jeg kan godt lide, at der er styr på tingene Systemet har nogle gode kontrolsystemer, som vi følger, men vi havde ikke klaret os så godt, hvis vi ikke samtidig havde et hold dygtige medarbejdere med en høj faglig stolthed og servicebevidsthed, fremhæver Erling Jensen fra Speed Color.

Som den eneste autolakeringsvirksomhed i Randers er Speed Color også miljøcertificeret og har været det siden 1999. Det betyder, at miljøet bliver prioriteret højt, hvad enten det gælder det indendørs arbejdsmiljø eller det store miljø udenfor. I praksis vil det sige, at medarbejderne har god ventilation og udsugning, der er orden på værkstederne, og for at spare på energien og skåne miljøet er værkstedsventilationen forsynet med varmegenindvinding, der sikrer at over 60 procent af varmen kan genanvendes.

Billedtekst:
Erling Jensen er stolt over, at hans virksomhed lever op til branchens højeste kvalitetskrav.

Flere oplysninger:

Speed Color
Erling Jensen
Hjaltesvej 8
8900 Randers

Tlf. 86 41 11 44
Fax 86 41 31 44
E-mail: [email protected]
www.speedcolor.dk

Kontakter


Emner


Erhverv