Punktudsugning er nu certificeret
Pressemeddelelse oktober 17, 2005 ErhvervKvalitetsstempel til verdens førende udbyder,der er dansk.
At sikre medarbejderne et rent og sikkert arbejdsmiljø er nu en selvfølge i de fleste virksomheder. I den forbindelse spiller punktudsugning, som effektivt fjerner farlige og sundhedsskadelige dampe, gasser og støv fra den enkelte arbejdsplads, en afgørende rolle og bidrager aktivt til et forbedret og mere sikkert arbejdsmiljø.
-Vi har hos Alsident altid lagt stor vægt på kvalitet i alt, hvad vi foretager os, og det er tilfredsstillende at konstatere, at Lloyd´s Register har kunnet bekræfte vores kvalitetsstyring med en ISO 9001-certificering, erklærer Lars Vester Rasmussen, der er administrerende direktør.
Alsident System er verdens førende udbyder af udstyr til punktudsugning og afsætter sine produkter i flere end 40 lande. Udstyret finder typisk anvendelse i laboratorier, i elektronik- og levnedsmiddel-industrien, på hospitaler i forbindelse med laser samt i et bredt spektrum af flere end 60 brugsområder, hvor det drejer sig om at udsuge farlige og sundhedsskadelige dampe og gasser eksempelvis fra opløsnings- og affedtningsmidler, eller hvor der bliver anvendt lim. Udsugningssystemer fra firmaet finder desuden anvendelse i frisørsaloner i forbindelse med permanentbehandling eller ved blanding af farvestoffer eller blegemidler.
Yderligere oplysninger fås hos salgschef Søren Elming på tlf. 86 96 50 00 eller på www.alsident.com
(Billedtekst:)
Eksempel på udstyr med en enkelt sugearm, der bruges til udsugning fra laboratoriekolber.
Kontakter
Emner
Erhverv