Professionelle erhvervsledere efterlyses til opfindere og udviklingsprojekter
Pressemeddelelse november 17, 2003 ErhvervProfessionelle erhvervsledere efterlyses til opfindere og udviklingsprojekter i Aarhus Regionen
-skal gode råd nødvendigvis altid være dyre?
Efterlyses:
Virksomhedsejere, administrerende direktører, salgschefer, produktionschefer, økonomichefer, revisorer, advokater og mange andre med lignende baggrund.
Nuværende aktive ledere, såvel som ledere der er trådt helt eller delvist tilbage fra en aktiv erhvervskarriere, søges som professionelle sparringspartnere og vejledere.
Ledere som på frivilligt og på principiel ulønnet basis vil indgå i et professionelt team af vejledere i forhold til opfindere og udviklingsprojekter, med mulighed for måske senere at indtræde i en virksomhedsfunktion.
Selv om der næsten i alle tilfælde vil være behov for kapital til finansiering, er dette ikke udgangspunktet.
I denne sammenhæng er det alene et spørgsmål om viden og erfaring.
Haves:
Mere end 100 gode opfindelser og udviklingsprojekter
Baggrunden:
Rosenholm Udviklingspark har siden begyndelsen af 2002 været i kontakt med mange
iværksættere, virksomheder og enkeltpersoner som ønskede vejledning og sparring i forbindelse med udvikling og kommercialisering af deres opfindelser og udviklingsprojekter.
Ideerne er mange, lige fra nye dåseåbnere til avancerede softwareprogrammer til styringer i industrien.
Men det er oftest uhyre vanskeligt, at få ideerne og udviklingsprojekterne realiseret.
Vi har ikke, og får ikke i overskuelig fremtid tilstrækkelige ressourcer til på traditionel vis, at opfylde det behov som tilsyneladende eksistere i Århus-regionen.
Dette er ikke godt nok, og vi kan ikke acceptere dette.
Initiativet:
Vi tror, at der findes alternative og utraditionelle løsninger i et frivilligt og ulønnet samarbejde med nuværende aktive erhvervsledere, såvel som med erhvervsledere der er trådt helt eller delvist tilbage fra en aktiv erhvervskarriere.
Vi ønsker nu at opbygge et netværk af virksomhedsledere som frivilligt og ulønnet, er indstillet på at give vejledning og sparring i forbindelse med udvikling og kommercialisering af vidt forskellige opfindelser og udviklingsprojekter.
Det er tanken der efter behov tilknyttes en eller flere vejledere til det enkelte opfinder eller udviklingsprojekt således, at de umiddelbart konstaterede forhindringer kan overvindes.
Vejlederteamet har løbende mulighed for at "trække" på hinandens viden og erfaring og mødes 2-3 gange om året for at drøfte og forbedre indsatsen.
Ansvar:
Alle opgaver tager normalt udgangspunkt i, at opfinderen eller projektindehaveren har det fulde og endegyldige ansvar for beslutningerne i det kommende samarbejde.
Vejlederne bidrager med udvikling af forslag til handlinger og løsninger, men valget, beslutningerne om hvilke foranstaltninger der aktiveres og konsekvenserne heraf,
tages alene af opfinderen eller projektindehaveren.
I særlige og indlysende tilfælde kan der naturligt etableres andre samarbejdsformer
gennem skriftlige samarbejdsaftaler, bestyrelsesposter, andelsaftaler og lign.
Sådanne aftaler indgås i privat regi mellem parterne og Rosenholm Udviklingspark og/eller det samlede team af vejledere kan ikke være part i et sådant aftalegrundlag.
Organisering:
Initiativet placeres i fysisk i Rosenholm Udviklingspark der fungerer som koordinator og sekretariat.
Der etableres en styregruppe på 6 personer; 3 fra vejledergruppen, 2 opfindere og en repræsentant fra Rosenholm Udviklingspark.
Deltagerne til styregruppen vælges for et år af gangen med rullende udskiftning.
Styregruppen:
lokalisere og samler de opfindelser og udviklingsprojekter der har behov for assistance via initiativet
drøfter og beslutter hvilke opfindelser og udviklingsprojekter der skal prioriteres højest og først sættes i gang
sikre at den enkelte opfinder eller projektindehaver får den vejledning som der primært er brug for
indkalder efter behov de øvrige vejledere og sikre at der mindst 3 gange årligt etablere et seminar hvor alle vejledere kan deltage.
En historie fra det virkelige liv som det foregår lige nu!
Succes eller fiasko ?
Eksempel på en opfinders og udviklers mange udfordringer:
Express Labelling Systems A/SPostboks 60 - Grenåvej 631 K
DK-8541 Skødstrup
Telefon: 70 26 38 26 Fax: 86 99 31 77
Se endvidere:www.elsas.dk
Kontakt venligst teknisk dir. og opfinder Kaj Christensen, som netop har færdigudviklet et helt nyt koncept indenfor label og kuvertering.
Opfinder- og produktudviklingsfasen er nu overstået og næste fase implementering, produktion og salg stå for døren.
Hjælp der er brug for viden, erfaring og i dette tilfælde også gerne kapital.
Ovenstående opfinder har stillet sig velvilligt til rådighed for evt. telefoninterview til belysning af de vilkår han og mange andre opfindere og udviklere er underlagt.
Venlig hilsen
Søren R. Holm
Erhvervsdirektør
Kontakter
Erhvervsdirektør Søren R. Holm
Syddjurs Udviklingspark✉ srh@u***************** Vis...
☎ 8880****************** Vis...
http://www.udviklingspark.com
Emner
Erhverv