PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/prins-henrik-imponeret-energigevinst-p%C3%A5-134-mio-kr-i-2006-4356

Prins Henrik imponeret: Energigevinst på 134 mio. kr. i 2006

Pressemeddelelse september 20, 2007 Erhverv

Salget af Servodans systemer svarede i 2006 til, at 80 procent af alle husstande i Sønderborg var CO2 neutrale. Hans Kongelig Højhed Prins Henrik var særdeles interesseret i produkterne og miljøgevinsten.

070918JJO Servodan 1
Hans Kongelig Højhed Prins Henrik får en varm velkomst af adm. direktør Henning Schmidt-Petersen, Servodan A/S.

Ønsker du at reducere CO2 udslippet, så koncentrer først og fremmest din indsats om den offentlige sektor og det private erhvervsliv. Det er her gevinsterne er størst. 40 procent af al den elektricitet, der anvendes i offentlige institutioner, benyttes til belysning. Det forbrug kan nedbringes betydeligt ved installering af avancerede lysstyringssystemer, som tager udgangspunkt i anvendelsen af dagslyset.


- Har du et rum med et godt dagslys, er det muligt at reducere forbruget af kunstlys med op til 75 procent, siger adm. direktør Henning Schmidt-Petersen, Servodan A/S.


I forbindelse med regentparrets officielle besøg i Sønderborg, blev Servodan udvalgt til et besøg af Prinsgemalen. Det blev til en kort præsentation af Servodans historie og produkter og en rundvisning i huset.

- Karl Heinz Petersen, min far og stifter af Servodan i 1958, fik allerede i 1973 en eksportpris overrakt af Prinsgemalen. Billedet fra dengang blev genkendt med et stort smil, fortæller Henning Schmidt-Petersen.


De løsninger og systemer, som Servodan solgte i 2006, gav sammenlagt kunderne en besparelse på mindst 93.000.000 kWh. Med dagens energipris betyder det en besparelse på mindst 134 mio. kr.


Miljøet blev også en stor vinder, idet besparelsen svarer til en reduktion af CO2 udslip på 50.000.000 kg.


- Overfører vi 2006 tallene til Sønderborg Kommune betyder det 25.000 boliger eller knap 80 procent af alle husstande, var CO2 neutrale, fastslår Henning Schmidt-Petersen.


De forholdsvis store besparelser var noget der kunne imponere Prinsgemalen, men også produkternes betydning for komfort og velvære for den enkelte bruger fik anerkendende nik og bemærkninger med på vejen.

- Jeg tror nok vi fik Prins Henrik overbevist om vores virke er til gavn for både mennesker og miljøet, og at der er et stort potentiale for vores virksomhed i fremtiden, slutter Henning Schmidt-Petersen.


Servodan er med i den gruppe af virksomheder som naturligt er en del af Project Zero, hvis mål er at gøre Sønderborg til Europas første CO2 neutrale område. Det første delmål er at Sønderborg bliver en af tre referencebyer ved Klimakonferencen i Danmark i 2009. Bliver det en realitet vil det få en afsmittende effekt på erhvervslivet i hele det syddanske område.

Kontakter


Emner


Erhverv


070918JJO Servodan 1
Hans Kongelig Højhed Prins Henrik får en varm velkomst af adm. direktør Henning Schmidt-Petersen, Servodan A/S.
Hent | 1,62 MB | 1944 x 1980 | .jpg

070918JJO Servodan 2
Billedet fra prisoverrækkelsen i 1973 fik smilet frem på Prins Henriks læber.
Hent | 1,58 MB | 1944 x 2448 | .jpg

070918JJO Servodan 3
Humøret hos Prins Henrik var glimrende under hele besøget. Klaus Erler, Maskiningeniør hos Servodan, får også smilet frem hos Prinsgemalen.
Hent | 2,44 MB | 1944 x 2896 | .jpg

070918JJO Pressemeddelelse 134 mio sparet
Hent | 0,03 MB | .doc

Zip og hent alle filer