Pionerarbejde i Sydvest Danmark
Pressemeddelelse maj 1, 2006 ErhvervUdskiftning af intet mindre end 140.000 elmålere hos samtlige kunder i hele Syd Energis område fra Tarm i nord til grænsen i syd er et pionerarbejde i stor målestok, for det er første gang i Danmark, at alle kunder i et område bliver udstyret med fjernaflæste målere. Udskiftningen af de gamle målere foregår over er treårig periode, og arbejdet udføres for Syd Energi af teknikentreprenørfirmaet Glenco.
- Vi har nu været i gang i et år, så der er to år tilbage, selvom vi fast har 24 mand plus en overmontør på opgaven, fortæller projektlederen. Hertil kommer så den egenkontrol, som er en del af aftalen med Syd Energi - 2% af alle målerene skal kontrolleres, så vi er sikre på, at systemet fungerer optimalt.
Kæmpe logistikapparat
- Det siger næsten sig selv, at når 140.000 gamle målere skal pilles ned, og lige så mange nye skal sættes op, så kræver det organisering, fortæller Thomas Pedersen. Derfor har vi oprettet containerpladser, hvor vores folk både kan hente nye og aflevere de gamle, som går retur til Syd Energi, som affotograferer hver enkelt måler som dokumentation. Vi sikrer os, at den rigtige forbruger får den rigtige måler ved hjælp af en håndholdt PDA-minicomputer, hvor vi kan hente arbejdsdataene på Syd Energis server.
- Hver enkelt udskiftning tager ca. en time, og vi møder generelt stor forståelse hos forbrugerne - de kan godt se fornuften, siger Thomas Pedersen. Den store opgave vandt Glenco i en indbudt licitation, og vi har været utroligt glade for samarbejdet med Syd Energi - det har bare fungeret, slutter projektleder Thomas Pedersen.
Yderligere informationer kan fås hos projektleder Thomas Pedersen på telefon 76 12 76 17. E-mail: [email protected]
Teknikentreprenørfirmaet Glenco A/S, med hovedsæde i Hvidovre og 13 afdelinger landet over, leverer og servicerer alle former for tekniske installationer, for eksempel el, VVS, sprinkler, ventilation, køling, automation og tele/data der bruges til og af mennesker. Desuden leverer Glenco Total Teknisk Service 24 timer i døgnet året rundt. Det har firmaet gjort i næsten 40 år, og virksomheden har i dag flere end 8.000 servicekunder.
Glenco A/S tilbyder også rådgivning for eksempel om energibesparende tiltag og optimale løsninger vedrørende dagligt vedligehold.
Billedtekst:
140.000 kunder skal have besøg af Syd Energi og Glencos teknikere for at få udskiftet deres elmåler.
Emner
Erhverv