PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/pas-p%C3%A5-den-s%C3%B8de-tand-i-julem%C3%A5neden-3385

Pas på den søde tand i julemåneden

Pressemeddelelse november 13, 2006 Helse

Julen er i mere end én forstand en sød tid. Knas, småkager og julegløgg hører sig til, men de søde sager øger risikoen for huller i tænderne, fordi tænderne vil være angrebet af syre en stor del af tiden. Et stykke flourtyggegummi kan afhjælpe risikoen for alle, der ikke afslutter de søde stunder med en tandbørstning.

Danskerne har generelt ændret spisevaner i forhold til tidligere, hvor vi spiste 3 måltider om dagen. I dag spiser vi mellemmåltider eller måske slik i løbet af dagen, og det øger risikoen for huller, fordi tænderne er angrebet af syre fra mad og drikke mange timer om dagen. Julemånedens mange traditioner med æbleskiver, knas og hjemmebagte småkager er nok årets værste måned set fra tændernes synspunkt. Men risikoen for huller kan reduceres med fluor, og nu er der hjælp at hente for dem, der ind imellem er langt fra tandbørsten, når de spiser eller drikker noget, der kan påvirke syrebalancen i munden.

Det nye fluortyggegummi, Fluorolex, er udviklet med henblik på at være et nemt og velsmagende supplement til den daglige tandbørstning. Tager man et stykke fluortyggegummi før eller efter sine måltider eller mellemmåltider, modarbejder man nemlig syreangrebet på tænderne. Det styrker emaljen og reducerer risikoen for huller. Ved brug af Fluorolex frigives fluor langsomt og konstant, og det giver en langvarig effekt, som forstærkes af det faktum, at tyggeprocessen i sig selv øger spytproduktionen. Øget spytproduktion bidrager nemlig yderligere til rensning af tænderne.

Fluorolex har dokumenteret effekt og kan bruges af alle over 7 år. Tyggegummiet har en frisk smag af pebermynte og er pakket i hygiejniske blisterpakninger, der gør det er nemt at tage med sig alle de steder, hvor man ikke lige har adgang til tandbørsten. Doseringsvejledning fremgår af pakningen.

Fluorolex er udviklet og produceret af den danske medicinalvirksomhed Fertin Pharma og fås i Matas-butikker og på apoteket.

Vejledende udsalgspris Fluorolex, 0,55 NaF: 24 stk., kr. 24.95 eller 96 stk., kr. 59,95.



Emner


Helse