Pakkekalender med unikke glasperler og smykker
Pressemeddelelse december 3, 2007 ErhvervLind Tolborg Design har lanceret en utraditionel pakkekalender for at takke deres kunder for et godt år.
Internetforretningen Lind Tolborg Design i Ballerup har stor succes med deres Ægte Danske Glasperler, der passer til Pandora og Troldekugle armbånd, og de er hurtigt blevet én af danskernes foretrukne leverandører af unikke glasperler. Pakkekalenderen er en julegave til deres kunder og andre med interesse i glasperler til armbånd og smykker.
Glasperler til Pandora og Troldekugle armbånd vil udgøre en stor del af pakkekalenderen, men der vil også være eksklusive glasperler til smykkefremstilling og færdige smykker som halskæder, øreringe og armbånd.
De 24 pakker bliver fordelt ved en daglig auktion frem til jul. Pakkekalenderen er blevet godt modtaget, med 30 bud på den første pakke. Pakken indeholdt en charm sølvhalskæde med to håndlavede glasperler. Vinderen af første pakke skrev efterfølgende: Hvor er jeg bare glad. Jeg sad og havde helt ondt i maven. Det er nettets bedste julekalender.
Glaskunstner Gunvor Lind Tolborg siger: Jeg arbejder meget eksperimenterende i glasværkstedet, og det resulterer i et bredt udvalg af unikke glasperler. Vores kunder får derved mulighed for en større individualisering af de meget udbredte Pandora og Troldekugle armbånd. Det giver mig både inspiration og arbejdsglæde at vide, at der er så mange mennesker, der værdsætter mine unikke glasperler og smykker.
Jakob Lind Tolborg siger: I år er størstedelen af vores glasperler blevet solgt få dage efter, vi har sat dem til salg på vores hjemmeside. Vi vil gerne takke for den overvældende interesse, hvor vi på intet tidspunkt i år har været i stand til at følge med efterspørgslen. Det har overgået vores forventninger på alle måder.
Hvad er Ægte Danske Glasperler?
Langt størstedelen af glasperlerne på det danske marked er serieproducerede i lande med billigere arbejdskraft, og det er uanset om glasperlerne koster 2 kr. eller 200 kr. stykket. Glasperler fra Lind Tolborg Design passer til Pandora og Troldekugle armbånd, og de er et unikt alternativ til producenternes egne seriefremstillede glasperler. Derudover er Ægte Danske Glasperler velegnede til smykkefremstilling og er et eksklusivt alternativ til billige glasperler fra Østen.
Hvem er Lind Tolborg Design?
Lind Tolborg Design i Ballerup fremstiller glasperler til Pandora og Troldekugle armbånd samt smykker af glasperler. Glaskunstner Gunvor Lind Tolborg designer og fremstiller glasperler og et udvalg af smykker og brugskunst som halskæder, øreringe, armbånd, brocher og nøgleringe. Glasperler og smykker bliver solgt gennem firmaet hjemmeside på www.lind-tolborg.dk.
Kontakter
Jakob Lind Tolborg
Lind Tolborg Design✉ desig***************** Vis...
☎ 30252*** Vis...
http://www.lind-tolborg.dk
Emner
Erhverv