På SOSU-VEJEN … FORBI MALAWI

Århus Social- og Sundhedsskole i Malawi?

Hvad har Århus Social- og Sundhedsskole med Malawi at gøre? To piger i farvestrålende skørter står på scenen i skolens festsal foran alle eleverne. Pigerne er pæredanske, og hedder Helle Buur og Linda Marie Mikkelsen, og er netop færdiguddannede Social- og Sundhedsassistenter fra Århus Social- og Sundhedsskole. Det helt specielle er, at de har taget deres sidste praktikophold i Malawi i det sydøstlige Afrika på The Beit Trust CURE International Hospital i Blantyre, der er den største by i den sydlige region af Malawi.

Hele festsalen har lige sunget igennem på ”Giv en hånd til Afrika”, og Helle og Linda deler ud af deres begivenhedsrige indtryk fra opholdet i det sydøstlige Afrika.

Fra Danmark i den værste snestorm via Nairobi og så til Chileka International Airport i Blantyre. På én gang fremmedartet, spændende, men også lidt skræmmende. Linda fortæller, ”at hun da aldrig har været i Afrika”, og derfor var det vigtigt for hende at overveje, hvilken personlig og faglig råstyrke, man også må pakke i bagagen til sådan et helt specielt praktikophold.

”Det er jo ikke kun det, at man skal lære at køre i venstre side af vejen – man skal også kunne forstå, tale og læse et engelsk, som er noget anderledes end det, vi lærte i skolen”,fortæller de to piger.

The Beit Trust CURE International Hospital i Blantyre er etableret i 2002, og specialiseret i ortopædkirurgi. Med hospitalets ca. 2.000 årlige operationer er det et af områdets største hospitaler, som konsulteres af hen ved 4.000 patienter hvert år.

”For en nordbo ukendte sygdomsforløb”var også en af de omstændigheder, der mødte de to piger, i deres dagligdag på hospitalet. Linda berettede om, hvordan brandsår fra bål var én af de helt store skadeforvolder på især på børn i området. Der gik et gys igennem forsamlingen, da Linda og Helle viste billeder fra nogle af de mest gængse brandsårstyper, som hospitalet behandler.

”Det var ikke ualmindeligt, at en operation godt kunne starte med at læger, sygeplejersker og assistenter samledes i en lille bøn, inden operationen gik i gang”, fortæller Helle. Linda tager over og fortæller om en fantastisk stemning, hvor sang og dans var en helt almindelig del af hverdagen på hospitalet – ”det kunne også foregå, mens en operation stod på”, fortæller hun stort smilende. Der var stor ros til de indlagte børn, som var utrolig rolige, glade og taknemmelige. ”Zikomo Kvambiri”, lød det altid fra dem, som betyder mange tak på Chichewa, det lokale sprog, uanset hvor barsk en behandling, de måtte igennem for at blive raske. ”Forbløffende forskel til danske forhold”,bemærker Linda stille.

Hospitalet opererer børn gratis efter en parole, der hedder ”Adults pay a fee, so children can walk for free” - ”voksne betaler, så børn kan gå gratis igennem”. Hospitalet har en privat afdeling, som tager imod betalende patienter; en måde at finansiere børneoperationerne på.

De to piger er ved at være igennem deres præsentation af et praktikophold uden for Danmarks grænser i det sydøstlige Afrika, som også rummer indtryk af, at sterilisering af gaze og bandager var helt almindelig for at kunne genbruge materialet igen, eksotisk mad, der gerne spises med fingrene, at bo på et pensionat, med den luksus, at én person er ansat til at tage sig af alt det praktiske – for slet ikke at tale om de fantastiske scenarier, som møder én, når man slår skodderne op eller kører igennem byen.

Tilhørerne i festsalen på Århus Social- og Sundhedsskole ville gerne vide hvad de to piger har fået ud af at tage deres praktik så langt fra de kendte danske forhold. Pigerne er ikke i tvivl. ”Vi fik lov til at prøve meget mere – jeg assisterede eksempelvis under en operation”,fortæller Linda. Helle supplerer med at fortæller, ”at det ikke er et praktikforløb, som herhjemme, men det giver et personligt løft og man bliver udfordret på de opgaver, man møder sådan et sted”.

Et spændende møde med noget nyt og anderledes afsluttes med klapsalver i Festsalen på Århus Social- og Sundhedsskole, og efterfølgende flokkes tilhørerne omkring oplægsholderne for at få de sidste spørgsmål besvaret

Emner