PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/over-50-000-bruger-slankeplaster-1684

Over 50.000 bruger slankeplaster

Pressemeddelelse september 12, 2005 Helse

Forbrugerrådets hetz mod populært slankeplaster er ubegrundet, siger producenten.

- Forbrugerrådet er ude i endnu en helt urimelig hetz mod alternative slankemidler. De påstår, at en test af vores Quick-plaster ikke viser, at det virker. Det til trods for at undersøgelser siger, at 100 testpersoner i gennemsnit tabte over 13% i vægt i løbet af 60 dage. Det er rent ud sagt utroligt, siger Torben Dhalvad, hvis firma, TD of Scandinavia, markedsfører Quick plastret.

Forbrugerrådet har i dag via Radioavisen bebudet, at det vil anmelde producenten af Quick-slankeplastret til Forbrugerombudsmanden for falsk markedsføring, idet man ikke mener en test af plastret kan bevise, at det virker.

- Rådet henviser til, at de 100 deltagere i testen også fik udleveret en kostplan, men de havde alle tidligere prøvet at tabe sig uden nævneværdige resultater. Først, da de blev stimuleret af plastret, lykkedes det. Hvis 100 mennesker kunne tabe sig over 13% ved at få udleveret en kostplan, så var der ikke så store vægtproblemer her i verden, siger Torben Dhalvad

- Vi ved, at Quick plastret virker. Siden nytår har vi solgt over 100.000 pakninger alene i Danmark. Jeg vil anslå, at over 50.000 mennesker bruger det, har prøvet det eller bruger det regelmæssigt. Langt de fleste med gode resultater. Man kan altså ikke snyde så mange mennesker igen og igen. Naturligvis er der også nogle, der ikke har opnået et vægttab, men sådan vil det altid være. Der er jo også mange, der fortsat ryger, selv om de bruger et nikotinplaster, siger Torben Dhalvad.

- Forbrugerrådet har tidligere angrebet et andet slankemiddel og påstået, at det ikke virker, selv om Lægemiddelstyrelsen går ind for det. Jeg har derfor svært ved at se det seriøse i rådets helt udokumenterede påstande. Rådets medarbejder, som også udtaler sig i denne sag, angreb for et par år siden et andet af vore produkter helt ubegrundet, og det blev senere bevist, at der ikke var skygge af hold i beskyldningerne, siger Torben Dhalvad.

Slankemarkedet i Danmark er præget af, at omkring 100.000 personer, der tidligere brugte det receptpligtige, men nu forbudte lægemiddel Letigen, er på jagt efter alternative midler.

Kontakter


Emner


Helse