PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/orglet-p%C3%A5-polsk-i-aalborg-5202

Orglet på polsk i Aalborg

Pressemeddelelse april 15, 2008 Musik

Dynamisk, polsk solist spiller koncert 22. april i Skt. Markus Kirke, Aalborg.

Ved tirsdagens orgelkoncert i Skt. Markus Kirke kl. 19.30 kan man opleve den unge talentfulde koncertorganist Gedymin Grubba, som optræder i kirkens serie med orgelkoncerter, der præsenterer både danske og udenlandske organister.

          Gedymin Grubba bliver et spændende bekendtskab. Han er født i 1981 i det nordlige Polen, hvor han er uddannet ved konservatoriet i Gdansk. Siden 2003 har han stået i spidsen for Art Gabriel Fauré Foundation i Gdansk, som er en organisation, der arrangerer omkring 50 koncerter om året, herunder en serie med kammermusik og en international orgelfestival i Pelplin Domkirke, en festival, der er kendt i hele Polen.

          Gedymin Grubba er blevet hædret på flere måder for sit orgelspil, og han har lavet flere indspilninger.

          I Skt. Markus Kirke vil han på tirsdag give publikum en musikalsk oplevelse i et varieret program med musik af både tyske og franske komponister, fra barokken til romantikken, så man får lejlighed til at opleve den nye, polske nerve i den gamle musik.

Kontakter


Emner


Musik