PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/oplev-white-lies-live-i-din-stue-med-rock-n-roll-room-service-8206

Oplev White Lies live i din stue med Rock’n’Roll Room Service

Pressemeddelelse oktober 22, 2009 Musik

MTV præsenterer i samarbejde med Jägermeister årets mest eksklusive koncert med Rock’n’Roll Room Service: White Lies live hjemme hos dig.

Tirsdag den 3. november er dagen, hvor du gør klogt i at gøre dig gode venner med din nabo. Med Rock’n’Roll Room Service giver MTV og Jägermeister dig nemlig en helt unik mulighed for at opleve White Lies til en eksklusiv intimkoncert i dit eget hjem tre dage før den succesfulde trio giver en komplet udsolgt koncert i VEGA.

Om koncerten skal holdes i din stue, på kollegiekøkkenet eller måske i dit sommerhus, er helt op til dig. Med Rock’n’Roll Room Service er det dig, der bestemmer, og rockstjernerne der rykker ud. Under koncerten forsyner Jägermeisters yndige Jägerettes dig og dine venner med drikkevarer, og et tv-hold fra MTV vil optage koncerten, der efterfølgende bliver vist på både MTV og MTV.dk.

Første gang Rock’n’Roll Room Service rykkede ud var i foråret med D-A-D, der gav et brag af en koncert i en 3-værelses lejlighed på Nørrebro i København.

Vinderen af konkurrencen bliver trukket den 30. oktober, og koncerten finder sted den 3. november.

Læs mere og deltag i konkurrencen på www.MTV.dk.

Om MTV

MTV Music Television, verdens største netværk af TV-kanaler, er en 24-timers underholdnings-kanal for unge, som har eksisteret siden 1981. MTV fokuserer på nye hits, eksperimenterende artister, underholdningsprogrammer og danske upcoming bands.

Om MTV Networks

MTV Networks er et af verdens førende mediehuse med et netværk af TV-kanaler. MTV Networks blev etableret i 1986 og er en del af mediekonglomeratet VIACOM. I Danmark distribuerer MTV Networks de danske musikkanaler MTV, Vh1 samt børnekanalen Nickelodeon. Læs gerne mere om, hvad de forskellige kanaler tilbyder på www.mtv.dk

Emner


Musik