PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/opbevar-br%C3%A6ndet-t%C3%B8rt-og-sikkert-1901

Opbevar brændet tørt og sikkert

Pressemeddelelse november 3, 2005 Hus og Have

Brænde skal være tørt - knastørt. Det ved enhver, der varmer sig ved brændeovnens skær. Derfor er den korrekte opbevaring alfa og omega i de kolde og fugtige vintermåneder. Nu er det muligt at få et smart og tørt opbevaringssted, der samtidigt sikrer det dyrebare brænde mod langfingrede brændetyve.

Især i områder med mange sommer- og fritidshuse har tyvene let spil i de mørke måneder. Mange har været udsat for det. Brændet er savet og kløvet. Efter sommerens tørring er det stablet - ofte under et halvtag, i bunden af carporten, på den overdækkede terrasse eller hvor der lige er plads til brændeovnens føde. Måske har man indkøbt brænde i dyre domme. Men så sker det. En dag er der svundet i stakken eller den er helt forsvundet - brændetyve har været på spil til stor irritation for den, der møjsommeligt har lagt både penge, kræfter og tid i kilden til vinterens varme og hygge.

Unikt design
Firmaet Andehuset på Langeland har sammen med en lokal smedemester udviklet et moderne brændehus i unikt design. Med Brændehytten får du en nem mulighed for at opbevare op til 6,5 rummeter brænde tørt og sikkert bag lås og slå. Brændehytten er vedligeholdelsesfri, da den er fremstillet i galvaniseret stål. Dens sider består af et stålnet med felter på 10 gange 10 cm og leveres med aflåselig dør. Brændehyttens karakteristiske spidstag er fremstillet i armeret glasfiber, der efterfølgende er strukturbehandlet med topcoat.
Brændehytten kan også leveres med to døre, hvilket vil være velegnet til sommerhuse, hvor der typisk ikke anvendes så meget brænde. Nyskovet brænde kan således opbevares til tørring i Brændehyttens ene halvdel, mens det ovnklare brænde ligger tørt og sikkert i den anden halvdel.

155 kilo
Brændehytten er ikke sådan at flytte rundt med, da dens egenvægt er på 155 kilo. Derfor leveres den adskilt i fem sidesektioner og en dørsektion med udførlig samlevejledning klar til at stille på plads. Taget leveres som en helhed og er som standard sort, men det fås også i farverne teglrød, grå, hvid og grøn. Andehuset tilbyder en totalløsning med både levering og opsætning.
På hjemmesiden www.andehuset.dk kan man udover Brændehytten finde firmaets store udvalg i luksusboliger til vildænder. Her er der også eksempler på en række andre af firmaets produkter som et eksklusivt fuglefoderhus i kobber eller zink, dueslag, et elegant lysthus og smukke kollektive stærekaser - alle sammen med de karakteristiske spidstage.
Brændehytten og firmaets andre produkter sælges direkte uden mellemled. Kontakt Andehuset via hjemmesiden eller ring på tlf. 41 41 58 98 og hør nærmere.

Kontakter


Emner


Hus og Have