Nyt, nemt og hurtigt træbeskyttelsessystem...
Pressemeddelelse marts 29, 2007 LivsstilDet varer ikke lang tid før havesæsonen er i fuld gang, så det er ikke spor for tidligt at tænke på de mange forberedelser, som skal til inden sommersolen banker på. Ofte vil det være en god ide at gå al træværk på udhuse, hegn og terrasser efter, og allerede i foråret give den nødvendige træbeskyttelse.
Sprøjtesystemet er så nemt og hurtigt at bruge, at et panel eller areal på 1,8 x 1,8 meter kan behandles på under 5 minutter. Den vandbaserede træbeskyttelse hældes i sprøjtebeholderen som lukkes til, hvorefter der pumpes luft i beholderen. Når der er opnået maksimalt tryk sprøjtes træbeskyttelsen på med tryksprøjten.
Den patenterede teknologi sikrer en helt præcis og ensartet påføring under hele arbejdet. Dulux Sprayable Træbeskyttelse er allerede tør efter 2-6 timer og fås i 4 populære farver. Det er en laserende/ halvdækkende træbeskyttelse med en holdbarhed på op til 4 år.
Dulux Sprayable Træbeskyttelse til Hegn kan bruges til alle typer havehegn, træskure og redskabsrum eller plankeværk, såfremt der er tale om ru eller savskåret træ. Den kan ikke anvendes på høvlet /glat træ. Fås i 5 liter dunke sammen med komplet tryksprøjte i byggemarkeder og hos farvehandlere. Både dunk med 5 liter træbeskyttelse samt den specielle hegnssprøjte koster kr. 299,00 incl. moms pr. stk. og tryksprøjten kan bruges igen og igen og har en garanteret holdbarhed på 3 år.
Der findes også et Dulux Sprayable træbeskyttelsessystem specielt til terrasser.
En god grund til træbeskyttelse...
Det er vigtigt at grundlaget er i orden inden du påbegynder årets træbeskyttelse.
Det er derfor altid en god ide at rense træet grundigt inden du påfører træbeskyttelse, og det gælder uanset om træet er nyt eller det blot er en opfriskning af et gammelt hegn eller terrasse. Slutresultatet bliver både smukkere og mere holdbart, og der findes i dag heldigvis mange forskellige produkter som gør det nemt at skabe det rigtige grundlag for din Dulux behandling.
BORUP AFRENSER
Et flydende koncentrat der blandes op med 10 dele vand, og som desinficerer og renser overflader for grønne belægninger mm. Virker bedst på fugtige overflader og påføres med pensel, børste eller vandkande med spreder. Det kan også bruges i højtryksrenser. Efter 2-4 dage skylles eller børstes evt. rester væk fra den behandlede overflade, hvorefter du kan påføre Dulux Træbeskyttelse.
BORUP TRÆ RENS
Til afrensning af træ, der er blevet gråt, jordslået og kedeligt. Træets overflade gøres våd med koldt vand, hvorefter fortyndet Borup Træ Rens påføres med en blød klud eller lignende. Lad det virke i 5-10 minutter og vask grundigt efter med en stiv børste og rent vand.
Husk at bruge gummihandsker når du arbejder med Træ Rens.
RODALON
Til udendørs desinfektion af træ, murværk, fliser, tage, mm. Fjerner belægninger, mug og dårlig lugt. Fortyndes med vand og påføres med pensel, børste eller vandkande med spreder på en fugtet overflade. Efter 2-4 dage skylles eller børstes evt. rester væk fra den behandlede overflade, hvorefter du kan påføre Dulux Træbeskyttelse.
Nærmere oplysninger om Dulux træbeskyttelse kan fås hos Borup Kemi I/S
på telefon 5756 0020
Kontakter
Emner
Livsstil