Nyt danske billedbureau er klar med et unikt koncept: Colourbox.com vil sælge europæiske billeder til uhørt lave priser
Pressemeddelelse juni 14, 2006 ITHvis et foto siger mere end tusind ord, tænk så hvilke historier 150.000 billeder kan fortælle! Det er databasen i et af de nyeste danske billedbureauer på markedet, der har specialiseret sig i skandinaviske og europæiske mennesker og situationer. Et billedbureau, der ikke ligner noget andet herhjemme. Ambitionen er nemlig at gøre tingene radikalt anderledes og vise den kreative og grafiske branche og resten af medieverdenen, at det sagtens kan lade sig gøre at få fat i de helt rigtige motiver. Oven i købet nemt, hurtigt og frem for alt billigt.
Esben Darling Meng, direktør i colourbox.com fortæller:
Et velkomment alternativ
”Jeg har en baggrund i reklamebranchen og næsten dagligt ærgrede jeg mig over, hvor skræmmende besværligt det var at købe billeder fri til annoncer, foldere, hjemmesider og lignende. Der var en jungle af regler om ophavsret og om hvordan og hvor længe, billederne måtte benyttes. Og priserne var mildest talt uigennemsigtige. Ofte med fordyrende tillæg for det ene eller andet. Samtidig var det ofte frustrerende ikke at kunne få adgang til billederne nu og her, når behovet meldte sig.”
Det måtte kunne gøres bedre, tænkte han. Og de sidste tre år har han sammen med de øvrige i colourbox-teamet udviklet databasen med tilhørende software. ”Med colourbox.com har vi villet vise, at det er muligt at skabe et billedbureau, der arbejder bedre, billigere, hurtigere - og langt smidigere - end andre”.
Store forventninger
Allerede nu tyder meget på, at konceptet bliver en succes. Folk i såvel medie- og bladbranchen og i den kreative og grafiske branche har i den grad savnet et alternativ til de tunge og dyre billedbureauer, der kan være svære at danse med. Og som ofte kun har billeder fra Asien eller USA. Hos colourbox.com er der fokus på tre ting. Billederne skal være tilgængelige døgnet rundt. De skal være nemme at håndtere. Og de skal ikke koste en formue. Og Esben Darling Meng fortsætter: ”Amerikanske billeder hører hjemme overthere ikke i europæiske medier og tryksager”.
150.000 billeder på én licens
Colourbox.com er 100% danskejet og samarbejder med et af Tysklands største pressebureauer, DDP. ”Vi har aftaler med mere end 150 førende fotografer i Europa, hvis motiver og tekniske kvalitet er blandt de allerbedste i branchen. Dagligt kommer der nye dugfriske skud i databasen, som hver måned tæller 10.000 nye billeder. Og de er lige til at downloade og kan beskæres og manipuleres med, alt det man lyster”, fortæller Esben Darling Meng.
”Vi hylder den kreative frihed. Så hos colourbox.com betaler kunden alene for adgangen til hele billeddatabasen og kan herefter frit benytte samtlige billeder i alle medier over hele verden. Det giver grænseløse, kreative muligheder uden ubehagelige rettighedsmæssige overraskelser og ekstraregninger. ”
Aldrig har det været nemmere og mere overskueligt at handle billeder.
100% kreativ frihed - nemmere, hurtigere, billigere
Alle kunder tilbydes en introduktionslicens på 3 måneder til 1.250 kr. pr. måned.
Uden bindinger af nogen art. Med den kan alle kollegerne på arbejdspladsen afprøve billedernes kvalitet med ubegrænset adgang til hele billeddatabasen. Herfra kan billederne frit downloades og bruges worldwide uanset formål.
Alt foregår via internettet 24 timer i døgnet.
”Efter de 3 måneders testperiode får kunderne tilbuddet om at fortsætte licensen i en 12 måneders bindingsperiode - til samme attraktive pris. Aftalen er samtidig kundens garanti mod prisstigninger de efterfølgende 12 måneder. Og glem alt om besværlige regler og procedurer. Igen kan billederne straks downloades og bruges overalt i alle medier. Uden merudgifter af nogen art. Hos colourbox.com er der kun én pris og det er prisen på licensen”, forklarer Esben Darling Meng.
Colourbox.com kan kontaktes via nettet eller ved at ringe til Esben Darling Meng på 70 20 33 15, [email protected]. Dagligt sidder Dewi Shinta Aarup klar ved telefonen for at hjælpe kunderne. Hun er Cand.Merc med speciale i international handel og har en baggrund som uddannelseschef inden for IT i nogle af landets største virksomheder.
(billedtekst):
”Få et gratis prøve-login”, siger Esben Darling Meng, direktør for billedbureauet colourbox.com. Virksomheden tilbyder den kreative og grafiske branche tre måneders fuld download og worldwide-brug af mere end 150.000 billeder for 1.250 kr. pr. måned.
Kontakter
Esben Darling Meng
Colourbox.com✉ esben************** Vis...
☎ 70 20****** Vis...
http://www.colourbox.com
Emner
IT