PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nyt-dansk-pladeselskab-solgt-22-000-cd-er-p%C3%A5-fem-m%C3%A5neder-3872

Nyt dansk pladeselskab solgt 22.000 cd’er på fem måneder

Pressemeddelelse april 11, 2007 Kultur

Klezmofobia og Channe Nussbaum giver koncert

I oktober 2006 lancerede Tigerbutikkerne et pladeselskab, Tiger Music, og udgav fire cd'er med ny dansk musik. I anledning af at vi har solgt næsten 10.000 cd'er med orkestret Klezmofobia og Channe Nussbaum holder vi en åben reception med koncert hos

Tiger på Kultorvet
Frederiksborggade 1
1360 København K
lørdag den 14. april kl. 15-16


Vi byder på et glas og håber at så mange som muligt har lyst til at lægge vejen forbi til en svingom og en festlig times Tiger-tid. Alle er velkomne.

For dem der ikke ved det, spiller Klezmofobia og Channe Nussbaum meget livlig folkemusik med et beat-funket twist. De er utrolig underholdende på scenen, og har spillet for fulde huse både i Danmark og i udlandet, blandt andet for en propfyldt Rådhusplads for nylig.

Med Tiger Music viser vi, at det kan lade sig gøre at udgive ny musik af høj kvalitet for næsten ingen penge. Cderne sælges for 20 kroner, og med et bliver Tiger butikkerne også musikbutikker, der giver nye danske bands muligheden for nå et stort publikum til glæde for nysgerrige ører.

Man kan læse mere om Tiger Music og Klezmofobia og høre musikken her:
www.tiger.dk/klezmofobia
www.klezmofobia.dk

Kontakter


Emner


Kultur