Nytænkning og kreativitet skal sikre udviklingen i udkantsområder
Pressemeddelelse maj 3, 2005 KulturKunstnere, erhvervschefer, kulturformidlere og turistchefer skal medvirke til innovation. Ideen om innovation på tværs af faggrupper er netop essensen af NyX nye koncept InnovationsPlatforme, som skal sikre udviklingen i udkantsområderne.
Mangfoldighed, motivation og kreativitet er drivkraften bag innovation, og det er netop, hvad projektet InnovationsPlatforme handler om.Deltagerne i InnovationsPlatforme er repræsentanter fra både kultur- og erhvervslivet i regionerne. InnovationsPlatformene bliver derfor et forum, hvor flere traditionelt adskilte grupper mødes og udveksler ideer, viden og erfaring. På baggrund af deltagernes forskellighed kan der i de nye fora genereres innovative projekter.
Meningen med InnovationsPlatforme er, at aktørerne, der arbejder inden for kultur- og erhvervsområdet, skal lære at se nye muligheder for samarbejder mellem virksomheder og kunstnere. De skal rustes til at skabe bedre projekter, så regionerne i et større omfang kan fremme væksten inden for deres lokalområde.
Et af de mange projekter, der skal arbejdes med, er at integrere kunstnere i erhvervslivet. Der bliver i alt etableret 18 alliancer mellem kunstnere og virksomheder, 6 i hver af de tre medvirkende udkantsområder. Integrationen skal foregå ved, at virksomhederne inddrager kunstnerne i en udfordring, som virksomheden står over for. Kunstneren og medarbejderne arbejder derpå sammen for at finde en fælles løsning på udfordringen. Gennem samarbejdet inspirerer kunstneren virksomhedens medarbejdere, og herved fremmes kreativiteten i virksomheden.
Fremtidsvisionen for InnovationsPlatforme er, at de netværk og platforme, der skabes i mødet mellem kultur og erhverv, danner grobund for et konstruktivt samarbejde, som på sigt kan styrke væksten i lokalområderne.
Fakta om InnovationsPlatforme
InnovationsPlatforme er et udviklingstiltag fra NyX forum for kultur og erhverv, der i samarbejde med Nordjyllands Amt, Fyns Amt og Storstrøms Amt etablerer et tværregionalt samarbejde. Formålet er at styrke samarbejdet mellem kultur og erhverv i lokalområderne i forhold til udvikling og gennemførelse af bæredygtige, innovative og grænsebrydende projekter.
Etableringen af InnovationsPlatforme i de tre amter sker med støtte fra Den Europæiske Socialfond.
Når NyX ser et potentiale i det tværfaglige samarbejde, bygger det på konkrete erfaringer. InnovationsPlatforme tager netop udgangspunkt i de erfaringer, som NyX høstede i forbindelse med udviklingen og gennemførelsen af InnovationsAlliancer 2004, hvor målet var at styrke danske virksomheders innovationsevne ved at skabe en række alliancer mellem kunstnere og virksomheder. Ud af de i alt 19 virksomheder fortsatte 11 samarbejdet med de involverede kunstnere, og samtlige virksomheder følte sig beriget og styrket efter samarbejdet.
Ønsker du at høre nærmere om InnovationsPlatforme er du velkommen til at kontakte projektleder Lise Bisballe på tlf. 61 39 06 69 eller se www.nyxforum.dk
Kontakter
Louise Aagaard kristensen
NyX - forum for kultur og erhverv✉ louis************* Vis...
☎ 86129*** Vis...
http://www.nyxforum.dk
Emner
Kultur