PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nyt%C3%A6nkning-i-byggeriet-live-p%C3%A5-nettet-6298

Nytænkning i byggeriet - Live på nettet

Pressemeddelelse december 1, 2008 Byggeri

Når en branche er i krise så er innovation og kompetenceudvikling vejen frem. Sådan mener man hos Videncenter for Industrielt Byggeri, der nu indbyder hele branchen til live-debat på Internettet.

UTZON CENTER
BygDebat afholdes i det nyåbnede Utzon Center i Aalborg. Foto: Thomas Mølvig

Mens byggeriet verden over stagnerer, insisterer Videncenter for Industrielt Byggeri (VIB) på at fokusere på innovation og udvikling i branchen. "Vi skal tænke nyt og blive dygtigere, hvis vi skal vende udviklingen" lyder det fra videncenterets projektkordinator Charlotte Heigaard Jensen.

En af måderne, hvorpå Videncenter for Industrielt Byggeri tænker nyt, er gennem live-transmissioner på internettet. Her debatterer personligheder fra byggebranchen, foran rullende kameraer, hvordan byggeriet skal udvikle sig i de kommende år.

Konceptet kaldes BygDebat og ambitionen er at sprede viden og lyst til nytænkning og innovation. "Gennem live-transmissionerne på nettet kommer vi i kontakt med hele branchen på én gang. Og så sender vi et stærkt signal om, at moderne teknologi er et vigtigt element i fremtidens byggebranche," fortæller Charlotte Heigaard Jensen. Foruden at følge debatten på nettet er det muligt at stille spørgsmål til debattørerne via chatfunktion.

Direkte fra Utzon Center
Når Internet-transmissionen fra BygDebat åbner på www.industrieltbyggeri.dk den 3. december kl. 11-14 sender omgivelserne i høj grad et signal om forandring og fornyelse. Debatten foregår nemlig i Aalborgs nyåbnede Utzon Center, der både arkitektonisk og byggeteknisk er et studie i moderne byggeri. De fysiske rammer om debatten giver samtidig hele branchen en mulighed for at sende en venlig tanke til den netop afdøde Jørn Utzon.

Med fokus på tre forskellige emner når debatten vidt omkring. Hvert emne involverer relevante debattører med forskellige baggrunde og varer ca. 30 min. 

Live-debattens emner:

  • Industrielt opførte passivhuse
  • Markedsudvikling inden for industrialiseret byggeri
  • Hvordan bliver byggeriet klogere?

Som vært og ordstyrer har VIB allieret sig med den erfarne byggekonsulent Mette Slott, der lover at holde de oplagte debattører i kort snor. (se program for detaljerede oplysninger om live-debat).

Positiv selvom krisen kradser
At BygDebat afholdes midt i en krisetid, mener Charlotte Heigaard Jensen blot gør arrangementet endnu mere relevant for branchen: "Det er netop, når krisen kradser, at branchen skal udvikle sig," forklarer hun og fortsætter: "Ved at sætte fremtidens byggeri på dagsordenen, er vi med til at skabe en vej ud af krisen."

Kontakter


Charlotte Heigaard Jensen

Projektkoordinator
Videncenter for Industrielt Byggeri
chje@******* Vis...
25 26****** Vis...

Emner


Byggeri


Charlotte Heigaard Jensen
Projektkoordinator, Videncenter for Industrielt Byggeri, Charlotte Heigaard Jensen
Hent | 0,79 MB | 709 x 554 | .jpg

BygDebat - Live på nettet
BygDebat kan følges Live på www.industrieltbyggeri.dk, onsdag den 3. december fra kl. 11.00
Hent | 0,14 MB | 652 x 1002 | .jpg

BygDebat - Program
BygDebat den 3. december kl. 11.00
Hent | 0,1 MB | .pdf

UTZON CENTER
BygDebat afholdes i det nyåbnede Utzon Center i Aalborg. Foto: Thomas Mølvig
Hent | 1,29 MB | 1942 x 3543 | .jpg

Zip og hent alle filer