PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nyt%C3%A5rsmotion-holder-hjertesygdom-p%C3%A5-afstand-3536

Nytårsmotion holder hjertesygdom på afstand

Pressemeddelelse december 21, 2006 Helse

Hvert år går mange tusinde danskere det nye år i møde med Hjerteforeningen ved den traditionelle nytårsmarch

Når champagnebobler og nytårsfyrværkeri er bruset af, kvikker en gåtur i gode travesko. Mange steder i Danmark står Hjerteforeningens lokalkomiteer bag årets første gåtur.

Hjerteforeningens motionskomité i Svendborg inviterer til nytårsmarch den 1. januar, hvor mange danskere vanen tro møder op og går en tur med familie og venner.

Borgmester Lars E. Hornemann giver startskuddet til seks kilometer turen, som går ud langs havnen og det skønne Christiansminde, videre til Kondistien, Ørkildsgade, Dronningholmsvej, før det går tilbage til badmintonhallen.

Sammen med traveturen kan deltagerne fornøje sig med at spille bingo undervejs på turen. Deltagerne kan købe en bingoplade, og så går jagten efter en fuld spilleplade, mens man traver og leder efter plakater med motiver. Bagefter er der gratis kaffe i badmintonhallen.

- Vi markerer med gåturen et nyt år for Hjerteforeningen, hvor vi fortsat arbejder for at forebygge hjertekarsygdom og støtter dem, der er hjertesyge, siger Jørn Antonsen, formand for Svendborg Motionskomité.

Ved at gå med på nytårsmarchen tager man et væsentligt skridt hen imod en sundere livsstil, for motion hjælper hjertet med at holde sig ungt og sundt i mange år.

Man kan bare møde op den 1. januar kl. 14 ved badmintonhallen, Dronningemaen, Svendborg. Her kan man købe bingoplader før turen.

For flere oplysninger, kontakt Jørn Antonsen, tlf. 20 71 28 05, mail: [email protected]

Fakta:
Motion nedsætter risikoen for at udvikle hjertekarsygdom.

30 minutters motion om dagen nedsætter blodtrykket og kolesteroltallet.

Hver femte dansker bevæger sig for lidt.

Kontakter


Emner


Helse