PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nyt%C3%A5rsmotion-holder-hjertesygdom-p%C3%A5-afstand-3515

Nytårsmotion holder hjertesygdom på afstand

Pressemeddelelse december 13, 2006 Helse

Hvert år går mange tusinde danskere det nye år i møde med Hjerteforeningen ved den traditionelle nytårsmarch. Vejle Lokalkomité inviterer til gåtur og leg i Søndermarkskoven

Når champagnebobler og nytårsfyrværkeri er bruset af, kvikker en gåtur i gode travesko. Mange steder i Danmark står Hjerteforeningens lokalkomiteer bag årets første gåtur.

Hjerteforeningens lokalkomité i Vejle inviterer til nytårsmarch den 1. januar, hvor mange danskere vanen tro møder op og går en tur med familie og venner.

Sammen med traveturen kan deltagerne fornøje sig med at spille bingo i skoven. Deltagerne får udleveret en bingoplade, og så går jagten efter en fuld spilleplade, mens man traver i skoven og leder efter plakater med motiver.
Bagefter er der kaffe og småkager i samlingslokalet i Søndermarkshallen

- Vi markerer med gåturen et nyt år for Hjerteforeningen, hvor vi fortsat arbejder for at forebygge hjertekarsygdom og støtter dem, der er hjertesyge, siger Poul Erik Nielsen, formand for Vejle Lokalkomité.

Ved at gå med på nytårsmarchen tager man et væsentligt skridt hen imod en sundere livsstil, for motion hjælper hjertet med at holde sig ungt og sundt i mange år.

Man kan bare møde op den 1. januar kl. 14 ved Søndermarkshallen, Søndermarksvej 119, Vejle.

For flere oplysninger, kontakt formand Poul Erik Nielsen, mail: [email protected], tlf.: 75 83 43 45.

Fakta:
Motion nedsætter risikoen for at udvikle hjertekarsygdom.

30 minutters motion om dagen nedsætter blodtrykket og kolesteroltallet.

Hver femte dansker bevæger sig for lidt.

Kontakter


Emner


Helse