Nye stærke kræfter til Osteoporoseforeningen
Pressemeddelelse maj 4, 2009 ErhvervOsteoporoseforeningen lægger i øjeblikket sidste hånd på en massiv kombineret indsats, der skal øge fokus på osteoporose – dvs. knogleskørhed, som over 400.000 danskere lider af ifølge WHO. Som led i dette initiativ styrkes foreningens præsidium med 3 nye medlemmer, nemlig Camilla Arndt, Anne Pram Kjølbye og Niels Boserup, som i årene frem vil hjælpe Osteoporoseforeningen ved at udføre en lang række opgaver til gavn for osteoporosesagen i Danmark.
Osteoporoseforeningens præsidium blev stiftet i 2004 på præsidieformand Susanne Heerings initiativ. Præsidiet bidrager blandt andet med indsamling af private og offentlige midler og støtter foreningen i udadvendte sager. Endelig er præsidiets medlemmer ansvarlige for tilrettelæggelse og afvikling af kulturelle arrangementer til støtte for osteoporose.
De nye præsidiemedlemmers bevæggrunde for at påtage sig hvervet skyldes ikke mindst ønsket om at få større fokus på den 'skjulte' - men ikke desto mindre - alvorlige sygdom, som osteoporose er, og herunder at øge opmærksomheden mod forebyggelsesmulighederne, da mange ikke er bekendt med de risikofaktorer, der kan bane vej for sygdommen. Det gælder ud over arvelig disposition f.eks. rygning og alkohol, ligesom også anorektikere har forøget risiko for at få osteoporose senere i livet.
Såvel Anne Pram Kjølbye og Camilla Arndt er sideløbende medlemmer af Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade, LMS.
Osteoporoseforeningens præsidiemedlemmer:
Susanne Heering, formand
Marie Louise Foss
Camilla Arndt
Anne Pram Kjølbye
Niels Boserup
Christian de Jonquières
J. Vagn Larsen
Emner
Erhverv