Nye rockbands dyster nu live i Næstved
Pressemeddelelse august 24, 2005 KulturLiveContest 2005 DM i Rock ruller for første gang i Næstved
En af de 16 intense indledende runder af landets største musikkonkurrence for unge bands bliver i år for første gang trykket af i Sydsjællands hovedstad, Næstved.Danmarksmesterskabet i rock har i år 15 års jubilæum og publikum får ideelle betingelser i Næstved. Det er nemlig det udmærkede spillested Ny Ridehus, Grønnegades kaserne kulturcenter, som lægger scene til de musikalske dueller. Runden dækker hele Storstrøms Amt og afløser Vordingborg-spillestedet Stars, der var vært i 03 og 04.
Fede præmier
Et gavekort på 10.000,- kr. til musikudstyr. En promotion-CD, indspillet i et professionelt studie. Og en danmarksturné til spillestederne fra LiveContest 2005. Det er de fede præmier til vinderbandet i år. Toeren får også noget nyttigt: en række jobs som opvarmning for etteren med fri transport og forplejning.
LiveContest, Næstved, finder sted den 2.september kl. 21 på Grønnegades kaserne kulturcenter, Ny Ridehus, indgang 22 A (fra Kvægstorvets P-plads). Foyeren åbner kl. 19.30. Ståpladser. Pris kr. 60,- Arrangør: Grønnegades kaserne kulturcenter, Næstved og Rytmisk Musik Danmark.
Yderligere info på www.rytmiskmusik.dk/livecontest Billetter: www.sj-billetten.dk
Kontakter
Charlotte Andersen
Næstved-Egnens Udviklingsselskab A/S✉ cha@n****************** Vis...
☎ 55 78****** Vis...
http://www.naestved-erhverv.dk
Emner
Kultur