Nye facadefarver rammer plet
Pressemeddelelse november 11, 2010 ByggeriEn ny fibercementplade der matcher byggeriets byggematerialer, byder på nye muligheder i moderne og ældre byggeri.
Fibercementpladen Pictura, er en nyudvikling i Frontline-serien fra ivarsson. Farverne er tilpasset byggeriets materialer, så pladerne harmonerer med f.eks. teglstenenes forskellige nuancer, den indfarvede eller grå beton, glas, stålplader galvaniserede som rustne, samt alle danske og udenlandske træsorter.
Farver til nutid, fremtid og fortid
Farveskalaen er udviklet i et tæt samarbejde med europæiske arkitekter og rådgivere inden for farvesætning. Resultatet er blevet en farveskala, der går fra de lidt mørkere jordfarver til mættede pastelfarver i afdæmpede, klare, nuancer med et silkemat udseende.
Tidsmæssigt peger farverne både fremad og bagud, så fibercementpladen er ligeså velegnet som facadebeklædning i et nyt moderne byggeri som til restaurering af facader i den ældre bygningsmasse.
Stor anvendelse
Facadepladen har en lang levetid, og er formstabil under alle vejrforhold, og det gør den særlig velegnet i et omskifteligt klima som det danske. Ved renovering og efterisolering af facader, for at opnå de nye isoleringskrav i BR 10, er fibercementpladen særdeles velegnet, da pladens tykkelse ikke forøger den samlede vægtykkelse nævneværdigt.
Robust facadeplade
Overfladen er forseglet med to lag akryl, og en topforsegling bestående af en uv-beskyttelse mod solens skadelige stråler samt en anti-graffiti-beskyttelse, der modstår den mest udbredte graffiti-vandalisme. Facadepladen er glat, med en sprøjtelakeret overflade, og det betyder, at den ikke modtager snavs som facader med en grov overfladestruktur. Pladen har således ingen eller meget lidt vedligeholdelse. Overfladen er hård og dermed er pladen også ridsefast.
Fibercementpladen har en velkendt og gennemtestet opbygning. Pladen består af Portland-cement, mineralsk fyldstof og organiske fibre baseret på cellulose og syntetiske fibre baseret på Polyvinylacetat (PVA).
Facadepladen fås i standardtykkelserne 8 og 12 mm, i størrelse 2,50 x 1,25 m og 3,10 x 1,25 m.
Pictura Frontline - fakta
- Er vandfast, hvilket betyder at pladen ikke revner eller opløses
- Er diffusionsåben – kan afgive fugt ved naturlig ventilation
- Er frostsikker
- Formstabil – betyder ringe udvidelse ved varme- og kuldepåvirkning
- Rådbestandig – er modstandsdygtig over for mug, bakterier, insekter, skadedyr osv.
- Brandsikker – kan ikke antændes. Opfylder brandkrav klasse 1 beklædning K10 s1-d0
- Miljøvenlig, ingen skadelige gas-emissioner
- Modstandsdygtig over for kemikalier
- Gode lydisolerende egenskaber
- Ridsefast – har en hård overflade
- Anti-grafitti-beskyttet
Yderligere information
Produktinformation: Claus Meyenburg, [email protected], tlf. 7366 1851.
Yderligere oplysninger: Marketingchef Henrik Selvejer, [email protected], tlf. 7366 1993.
Se tillige www.ivarsson.dk
Emner
Byggeri
Hent | 1,29 MB | 2016 x 3024 | .JPG
Hent | 1,5 MB | 2016 x 3024 | .JPG