Ny valgkamp i Ny Sønderborg Kommune
Pressemeddelelse december 14, 2005 SamfundAlle kommuner i den nye storkommune går sammen om en oplysningskampagne forklædt som valgkamp
Vi kender det alle: En tur i parken, i skoven langs stranden eller bare på fortovet kan være en tvivlsom fornøjelse fordi det flyder med affald.Den slags kedelige oplevelser bliver der færre af i de 7 kommuner, der fra 2007 bliver den nye Sønderborg storkommune.
"Vi ser kampagnen som en investering i en bedre kommune", forklarer driftsassistent Kaj Rasmussen fra Nordborg Kommunes Vej & Park afdeling.
Børn, hunde, turister og alle os andre
Naturen i vores del af landet er utrolig flot. Den har vi grund til at være glade for til daglig og stolte af, når for eksempel turister lægger vejen forbi.
Hvis det flyder med affald, er det så som så med nydelsen. Og hvis man er et barn, en hund eller et andet uskyldigt væsen med bare fødder, kan mødet med et skarpt glasskår endda være særdeles smertefuldt.
”Det kan vi ikke være bekendt”, siger Kaj Rasmussen. ”På længere sigt kan det vise sig at være en særdeles god forretning at satse på miljøet. Det kan nemlig være med til at få folk til at vælge at bo her frem for andre steder. Og det gælder både mennesker og virksomheder, fortæller Kaj Rasmussen.
Ikke kun for fornøjelsens skyld
Det er ikke bare fornøjelsen, der bliver ødelagt af øldåser, burgerpapir og knuste flasker. Det går også ud over kommunens økonomi. Det er kommunens opgave at fjerne affaldet, og det koster mange penge hvert eneste år.
Et styks valgkamp med det hele
Resultatet blev en kampagne med et opsigtsvækkende sæt af virkemidler. Kampagnen er en valgkamp med fire kandidater, der kæmper om titlen og den tvivlsomme ære som det største miljø svin.
Stor opbakning skal sikre økonomien
Kampagnen er så langt i planlægningen, at der er overblik over økonomien. Men før Nordborg Kommune og de øvrige kommuner i den nye Sønderborg storkommune træffer den endelig beslutning, vil man forsøge at få så mange af landets øvrige kommuner med på idéen. ”Vores beregninger viser, at kampagnens pris falder kraftigt i takt med at flere kommuner går med”, siger Kaj Rasmussen, der regner med at have en endelig beslutning inden årets udgang.
Det er planen, at kampagnen skal lanceres omkring 1. april 2006.
Kontakter
Emner
Samfund