Ny sy- og broderimaskine den første af sin art
Pressemeddelelse oktober 22, 2007 LivsstilDen hidtil mest avancerede symaskine på markedet giver ubegrænset valg af sømme, tekniker og broderimotiver
Broderimønstre i tusindvis
Den store Pfaff HD touchskærm er centralt placeret i denne absolut usædvanlige sy- og broderimaskine. Med fingerlette berøringer styrer man maskinen og skifter mellem de utallige muligheder. For eksempel når man direkte på skærmens tredimensionelle billeder sætter motiver sammen eller kreerer helt nye. Forstørrer eller formindsker motiver mens maskinen automatisk tilpasser længden og antallet af stingene til formatet. Maskinens computer har plads til at gemme 1.000 broderier med hver 50.000 sting. Skulle der opstå behov for yderligere inspiration, finder man et stort udvalg af broderier på www.myembroderies.com, som direkte kan overføres til symaskinen.
Patchwork og quilt
Med den ekstraordinære lange friarm er Pfaff Creative Vision det perfekte valg også for alle, der arbejder med store stykker stof som for eksempel ved patchwork og quilt. Dertil kommer det specielle frihåndsprogram til stiple-, frihånds- og stoppeopgaver. Den korrekte højde på trykfoden sørger maskinen selv for, og takket være det originale Pfaff IDT system fremføres stofferne fuldstændig jævnt både fra oven og fra neden. Det vil sige, at ingen lag forrykker sig. Endelig er der de mange antikke quiltsømme, som står direkte til brugerens rådighed.
Pyntesømme
Udvalget af pyntesømme omfatter fra 9 til 50 millimeter brede sømme, der alle kan kom-bineres i det uendelige. Dertil nye sømtyper som perle- og kantsømme. I alt over 500 plus at større antal alfabeter. Endelig er det muligt at skabe helt nye sømme eller redigere de indbyggede direkte på HD-skærmen.
Tre LED-lamper
Også arbejdslyset er langt bed,re end man kender det fra almindelige symaskiner. Her er der hele tre LED-lamper, der oplyser hele arbejdsområdet uden skygger. Desuden kan styrken og farven på lyset indstilles i kolde og varme toner alt efter lokalet og stoffets farve.
Pfaff Creative Vision kan ses hos autoriserede og udvalgte Pfaff-forhandlere og koster 44.995 kroner. Nærmere oplysninger på www.pfaff.com og tlf. 44 52 21 23.
Billedtekster:
(stort foto)
Pfaff Creative Vision giver nye muligheder for alle, der elsker store broderier.
(mindre fotos)
Sy- og broderimaskinens lange friarm giver plads til broderier på op til 35 x 36 centimeter.
Kombiner, rediger og varier broderimotiver og pyntesømme efter behov.
Ingen anden maskine giver så meget plads til quilten - og til fantasien.
Emner
Livsstil