Ny skuffebund sikrer overblikket i køkkenet
Pressemeddelelse maj 13, 2005 ErhvervEn stærk trend indenfor køkkenindretning er det familieorienterede køkken med god plads til oplevelser. Køkkenet giver plads til flere mennesker, til arbejde og til repræsentative formål og bliver centrum for fællesskab og samvær. En nyhed fra BIGA sikrer den praktiske indretning.
Vasken flytter ud i midten af køkkenet i en stor køkkenø, der giver plads til samvær og fællesskab. Den store køkkenø har masser af bordplads, og der bliver plads til både en ekstra spiseplads og integrerede arbejdspladser, så man ikke længere behøver at tage spisebordet i brug. Hyggen og intimiteten understreges af de nye mørke træsorter som valnød, teak og wengé, som får kvalificeret modspil af glas, stål, aluminium og højglanslakerede flader.Den store køkkenø giver også plads til samvær omkring tilberedning af maden. Den praktiske indretning af øen er dog en forudsætning for, at man ikke ender med bare at stå i vejen for hinanden. Til det formål er skuffer optimale. Det er lettere at få fat i tingene i en skuffe, og overblikket er langt større. Men overblikket er kun større, så længe tingene er lige der, hvor de skal være og ikke rutscher rundt mellem hinanden, når skuffen åbnes og lukkes.
Det irritationsmoment har BIGA Køkken & Bad nu fundet en løsning på og indført en ny skuffebund med skridsikker overflade. Den skridsikre bund er en integreret del af skuffen, og leveres som standard i alle BIGAs skuffer uden ekstraomkostning.
- Når vi som de første i Danmark kan tilbyde denne løsning på et velkendt problem hænger det sammen med vores grundlæggende filosofi, der bygger på omtanke. ”Omtankegangen” er den måde, vi udvikler, producerer, markedsfører og sælger BIGA på. Vi tænker os godt og grundigt om, og vi stiller spørgsmål, før vi giver svar. For os er det vigtigt, at et nyt køkken både er flot og samtidig praktisk indrettet, siger Peter Pedersen, markedschef hos BIGA Køkken & Bad A/S.
Køkken med omtanke
BIGA har leveret kvalitetsindretninger, råd og vejledning til danskerne siden 1962, da kæden blev grundlagt. Køkken- og badindretningerne ordreproduceres på fabrikken i Hjorthede ved Bjerringbro efter kundens ønsker og behov og rummets muligheder. Det betyder, at alle de mere end 4500 indretninger, som BIGA leverer hvert år, er unikke løsninger, der er specielt designet og produceret til den enkelte kunde.
Kontakter
Anita Barner Ibsen
BIGA Køkken & Bad A/S✉ anita******** Vis...
☎ 86 68****** Vis...
http://www.biga.dk
Emner
Erhverv