PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-pjece-sk%C3%A6rmarbejde-745

Ny pjece: Skærmarbejde

Pressemeddelelse september 3, 2004 Helse

NY PJECE

Skærmarbejde


Vi sidder der bag skærmen

Hvordan undgår man fysiske problemer i blandt andet arme og nakke hvis man arbejder meget med PC? Det sætter vi fokus på i en ny pjece. Pjecen giver gode råd om arbejdsrutiner og indretning af arbejdspladsen, ligesom den indeholder øvelser der kan være med til at forebygge skader.

Mange af os sidder i timevis foran skærmen to ud af tre danskere bruger computer i det daglige arbejde, og hver femte sidder foran skærmen i mindst tre fjerdedele af arbejdstiden. Mange klager over gener som musearme, nakke-skulderspændinger osv.

Pjecen indeholder nyeste viden om området, og fokus er lagt på hjælp til selvhjælp - med masser af anvisninger på hvad man kan gøre for at forbedre sit computer-arbejdsmiljø.

Skærmarbejde-pjecen udgives af Danske Fysioterapeuter og Krop & Fysik. Den er skrevet af fysioterapeuter med specialviden om arbejdsmiljø.



På www.krop-fysik.dk og www.fysio.dk kan man læse mere om pjecen, og om tre andre nye pjecer i samme serie: Ondt i ryggen, Bækkenbunden og Stræk.

Hvis I skulle ønske det, henviser vi gerne til fagpersoner der kan give uddybende interviews om emnerne, ligesom I kan finde en række artikler om arbejdsmiljø og meget mere på vores hjemmeside.




Bestilling
Pjecen er på 16 sider og koster 2,50 kr. pr. stk. inkl. moms.
Pjecer kan bestilles på www.krop-fysik.dk og www.fysio.dk - eller via [email protected].
Bestilling af pjecer tillægges et porto- og ekspeditionsgebyr på kr. 35,- uanset antallet.



KROP & FYSIK Petersmindevej 2 6900 Skjern Tlf. 70 26 33 45 Fax 70 26 33 65

Kontakter


Emner


Helse