PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-pjece-ondt-i-ryggen-747

Ny pjece: Ondt i ryggen

Pressemeddelelse september 3, 2004 Helse

NY PJECE

Ondt i ryggen


Viden og øvelser kan afhjælpe rygproblemer
Mere end hver tredje dansker har haft ondt i ryggen inden for det sidste år. Men selvom ondt i ryggen er næsten lige så almindeligt som forkølelse, kan det være meget plagsomt.

Har man haft hold i lænden én gang, har man statistisk større risiko for at få det igen.
Det gode budskab er at risikoen kan nedsættes markant ved at træne de muskler der stabiliserer ryggen.

Helt ny forskning har vist at op mod hver anden diskusprolaps-operation kan undgås hvis patienten får den rigtige vejledning og optræning. Det har igen sat fokus på hvor vigtigt det er at få viden om rygproblemer, og hvor meget man selv kan gøre for at holde dem fra døren.

Den nye pjece, Ondt i ryggen, indeholder nyeste viden på området, og fokus er lagt på hjælp til selvhjælp - med masser af anvisninger på hvad man selv kan gøre når ryggen gør ondt, og hvad man kan gøre for at forebygge rygproblemer. Og ikke mindst indeholder den et opdateret øvelsesprogram.

Ondt i ryggen-pjecen udgives af Danske Fysioterapeuter Krop & Fysik. Den er skrevet af fysioterapeuter med specialviden på området.


På www.krop-fysik.dk og www.fysio.dk kan man læse mere om pjecen, og om tre andre nye pjecer i samme serie: Skærmarbejde, Bækkenbunden og Stræk.
Hvis I skulle ønske det, henviser vi gerne til fagpersoner der kan give uddybende interviews om emnet, ligesom I kan finde en række artikler om rygproblemer på vores hjemmeside.




Bestilling
Pjecen er på 12 sider og koster 2,50 kr. pr. stk. inkl. moms.

Pjecer kan bestilles på www.krop-fysik.dk og www.fysio.dk - eller via [email protected].
Bestilling af pjecer tillægges et porto- og ekspeditionsgebyr på kr. 35,- uanset antallet.


KROP & FYSIK Petersmindevej 2 6900 Skjern Tlf. 70 26 33 45 Fax 70 26 33 65

Kontakter


Emner


Helse