PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-k%C3%A6mpepostkasse-med-masser-af-muligheder-4064

Ny kæmpepostkasse med masser af muligheder

Pressemeddelelse juni 10, 2007 Hus og Have

Den nye kæmpepostkasse, POP 250XL, designet til aflevering af biblioteksbøger, er blevet et hit hos firmaer og privatpersoner, der modtager store mængder post og småpakker. Og postbudene er vilde med den.

dsc8478
Kender du situationen?
Søndag aften kommer du i tanke om, at biblioteksbøgerne skal afleveres mandag, hvor du absolut ikke kan nå frem inden lukketid.
Eller du har sorteret og arkiveret bunkerne med regnskabsbilag, men kan ikke få bilagsmappen afleveret, fordi din revisors åbningstid ikke harmonerer med din arbejdsplan.
Eller du har over Internettet bestilt et sæt cykellygter, som akkurat ikke kunne presses gennem brevindkastet i din postkasse, og nu skal du bruge tid og energi på at hente den lille brevpakke inden for posthusets åbningstid.

Ja, sådan en situation har de fleste af os oplevet, men nu er der omsider en løsning inden for rækkevidde, for iværksættervirksomheden Postopak ApS i Århus-forstaden Risskov med speciale i design af smukke og rummelige postkasser til post og pakker har sendt en ny flot kæmpepostkasse på markedet.

Kæmpepostkassen POP 250XL har et kæmpestort brevindkast, knapt 10cm højt og 36cm bredt, som gør det muligt at levere bøger, ringbind og småpakker i et stort postrum, der rummer lige så meget som 10 almindelige postkasser tilsammen.
Postkassen er udstyret med en stor sikkerhedsskærm, som samtidig fungerer som en sliske ned til postrummet. Sikkerhedsskærmen forhindrer, at indholdet i postrummet kan fiskes op gennem indkastet.

Kæmpepostkassen er blevet udviklet på forespørgsel fra biblioteker, der gerne ville give lånerne mulighed for at aflevere bøger uden for åbningstid. Bibliotekerne havde af økonomiske eller bygningsmæssige årsager ikke mulighed for at få installeret en elektronisk afleveringsautomat.
Den allerførste kæmpepostkasse blev leveret til universitetsbiblioteket på RUC i marts, hvor den skal stå udenfor hovedindgangen til det smukke bibliotek tegnet af Henning Larsen Architects.

Kæmpepostkasse er allerede blevet populær blandt private erhvervsdrivende, især viser advokater og revisorer stor interesse, fordi deres kunder efterspørger muligheden for at aflevere sagsmapper og bilagsmapper efter arbejdstid.

Kæmpepostkassen bestilles nu også af privatpersoner, der jævnligt køber bøger og andre ”småting” over Internettet. For selv om en vare sendes som brevpakke, må modtageren alligevel ofte bruge tid og energi på at afhente forsendelsen på posthuset, fordi den simpelthen ikke kan gå gennem brevindkastet i den almindelige postkasse.

Og postbudene, ja de gnider sig i hænderne ved udsigten til omsider rent faktisk at kunne aflevere sådanne  og lignende ”tidsrøvere” - f.eks. prøvekuverterne med fødselsdagsgaver - i folks postkasser. Så slipper postbudene nemlig for både at udfylde formular til modtageren og slæbe brevpakkerne rundt på hele ruten og tilbage til posthuset.

Arkitekt Marianne Sølund, daglig leder af firmaet Postopak, har i udviklingsprocessen også haft kontakt med en kunde, der ville bruge postkassen som ”returboks” for de sakse og klippemaskiner, han udlejer til fåreavlere.

-Kun fantasien sætter åbenbart grænser for, hvad den nye kæmpepostkasse kan bruges til.
Det er da herligt, hvis POP 250XL også kan dække sådanne specielle behov for ”sikker postmodtagelse” og medvirke til, at nogle lidt trælse og tidskrævende procedurer kan afskaffes siger Marianne Sølund.


Fakta om kæmpepostkassen
Kæmpepostkassen POP 250XL er lavet af kraftigt aluzink behandlet stål, som efterfølgende er pulverlakeret. Fås i mørkegrå og lysegrå. Kan leveres med sokkel.

POP 250XL og firmaets øvrige produkter kan købes i webshoppen på hjemmesiden www.postopak.dk og hos forhandlere på Sjælland og i Jylland.

Yderligere oplysninger og fotos fås hos arkitekt Marianne Sølund, [email protected], mobil 2445 1225

Kontakter


Emner


Hus og Have