PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-dansk-ladeboks-til-el-bilen-27641

Ny Dansk ladeboks til el-bilen

Pressemeddelelse oktober 16, 2024 AC-hjemmeladeboks 100% dansk E-mobility Ladeboks Domo

Ny ladeboks fra HAMAG er 100% dansk og skræddersyet til det danske klima. I Danmark elsker vi lækkert design og høj kvalitet, og vi er frontløbere, når det kommer til grøn omstilling. Netop det er udgangspunktet for HAMAGs nyeste innovation, Domo – en 100% dansk AC-hjemmeladeboks. Domo er designet til at imødekomme både den danske forbrugers høje standarder og det krævende danske klima.

Domo ladeboks grå 300 dpi

HAMAG var de første

Vi går forrest i Danmark, når det kommer til grøn energi. Et godt eksempel på dette er virksomheden HAMAG, der i 1994 udviklede ladestandere til den ikoniske danske ’ellert’ – og dermed var blandt de første til at bakke op om den eldrevne trafik i Danmark.

Sargo – HAMAGs E-Mobility division

I 2020 fulgte HAMAG op på det bæredygtige fokus med ’Sargo’, en særlig afdeling for E-Mobility. Og det er i dette regi, blandt specialister og dedikerede medarbejdere, at Domo er skabt og fortsat kommer til at udvikle sig.

100% dansk kvalitet

AC-ladeboksen Domo er på den måde en naturlig forlængelse af HAMAGs DNA:

at skabe danske højkvalitetsprodukter og støtte den grønne udvikling. Derfor er Domo ikke bare udviklet og designet i Danmark – alt fra elektronikken til softwaren er produceret her. Det sikrer, at produktet lever op til de skrappeste standarder for kvalitet og holdbarhed. Og netop holdbarheden er særligt vigtig i Danmark, hvor store temperaturudsving og luftens til tider høje indhold af fugt og saltskaber særlige udfordringer.

Kundetilpassede løsninger

HAMAG bygger på kundetilpassede løsninger, og Domo-ladeboksen er ingen undtagelse. I udviklingsfasen er der lyttet til markedet og kundernes ønsker – og det vil der fortsat blive: Domo er modulopbygget, hvilket både gør den nem at servicere og let at tilpasse til fremtidige ønsker og funktioner.

”Vi mener, det er vigtigt at lytte til de ønsker og input, vores kunder kommer med. Det er stadig et relativt nyt marked, og vores kunder er jo specialisterne i deres slutbrugere. Derfor er vi overbeviste om, at det bedste produkt bliver til i et samspil med dem”, fortællerdirektørSøren Lynge Nielsen.

Den danske designarv

Når man taler dansk design, skaber det også straks nogle forventninger til produktets udtryk. Også det har HAMAG været meget bevidste om, og den store kærlighed til den danske designarv er ikke svær at få øje på. Filosofien bag er funktionalistisk, og stilen tidløs og minimalistisk.

Klar til markedet

Domo inkluderer både modeller med fastmonteret kabel eller stikløsning og testes allerede nu rundt om i landet. Du har mulighed for selv at få produktet i hænderne på eCarExpo i Bella Center fra 25. oktober – hvor Domo kommer på markedet – og indtil 27. oktober.

Kontakter


Emner


AC-hjemmeladeboks 100% dansk E-mobility Ladeboks Domo