PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-adm-direkt%C3%B8r-4767

Ny adm. direktør

Pressemeddelelse januar 15, 2008 Erhverv

Henrik Nordenlund ny administrerende direktør i Serviceselskabet Kølving & Thaning A/S

Henrik Nordenlund j1 a

Henrik Nordenlund er pr. 1. januar 2008 tiltrådt som administrerende direktør i Kølving & Thaning.

Henrik kommer dermed til at stå i spidsen for at videreudvikle Kølving & Thaning som en seriøs og toneangivende servicevirksomhed og samtidig fastholde selskabets position i dette marked som foretrukken samarbejdspartner. Som administrerende direktør kommer Henrik til at gå forrest i Kølving & Thanings udviklingsprocesser i et tæt og forpligtende samspil med virksomhedens ejere Morten Nielsen og Jesper Thaning, som fremover aktivt vil fortsætte arbejdet i Kølving & Thanings bestyrelse.


Kølving & Thanings ledelse vil sikre, at nuværende og fremtidige kunder oplever, at Kølving & Thaning fortsat styrkes på sine kompetenceområder og derved bevarer evnen til at fastholde og udbygge virksomhedens gode kunderelationer samtidig med,at der indgås nye samarbejdsaftaler.


Mange års erfaring med ledelse og driftsansvar i Servicebranchen i ind- og udland, suppleret med et solidt uddannelsesforløb inden for økonomi har givet Henrik et bredt fundament for ledelse af en organisation gennem udviklingsprocesser. Som administrerende direktør i Kølving & Thaning kommer Henrik til, i tråd med virksomhedens værdier, at sætte medarbejdernes velvære og det gode forhold til virksomhedens kunder i centrum, ligesom det nu er Henrik som skal fungere som katalysator i de konstante forandringsprocesser virksomheden gennemgår. Henriks holdninger stemmer i vid udstrækning overens med Kølving & Thanings traditioner, der er kendetegnet ved at gå foran og levere det som er aftalt.


Henrik er 44 år, gift med Birthe og de har tilsammen fire sønner. I fritiden dyrker Henrik motionsløb og har en stor interesse for dansk samtidskunst.


Kølving & Thaning A/S er etableret i 1989 og beskæftiger i dag over 900 medarbejdere, indenfor rengøring, vinduespolering, ejendomsservice samt kantine og catering. Omsætningen er ca. 250 mio. kr. om året. Kølving & Thaning A/S har hovedsæde på Lyngbyvej i Gentofte

Kontakter


Emner


Erhverv