PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nu-skal-hele-danmark-p%C3%A5-edb-kursus-derhjemme-3793

Nu skal hele Danmark på EDB kursus derhjemme

Pressemeddelelse marts 19, 2007 IT

- Public Data har startet online live Webinar kurser over Internettet, så du nu har mulighed for at gå på kursus hjemme hos dig selv på din egen computer.

Public data webinar kurser
Kurserne er målrettede specielle emner, som for eksempel hvordan du arbejder med digitale foto, får kontrol over indbakken i MS Outlook eller arbejder med online markedsføring og søgemaskineoptimering.

Nogle kurser henvender sig især til iværksættere og virksomheder, der enten skal have opfrisket en medarbejders EDB viden, eller som ønsker at udnytte deres software på en mere effektiv måde.

Det eneste der kræves for at deltage i et Webinar kursus, er en Internet forbindelse, lydkort, højtalere eller høretelefoner samt at Skype installeret. Der ringes gratis til et Skype telefonnummer.


Sammensæt selv indholdet i dit kursusforløb
Public Data har valgt at holde kurser både om formiddagen og om aftenen, for at give alle bedre muligheder for at deltage. Hvert kursus fokuserer på ét bestemt emne, og det giver dig mulighed for at sammensætte et kursusforløb, der passer til dit behov. På den måde kan du undgå den spildtid, der ofte findes på almindelige kurser, hvor det ikke altid er hele kursusindholdet, der er relevant for dig.  

Langt de fleste kurser varer én time, og koster mellem kr. femoghalvfjerds til kr. ethundrede inkl. moms. Kursusmateriale er med i prisen, så du selv kan arbejde videre med emnet efter kurset.


Prøv et gratis Webinar kursus
Prøv hvordan et Webinar foregår. Public Data afholder gratis kurser i billedbehandling, hvor du har mulighed for at lære, hvordan du kan arbejde med Corel Paint Shop Pro. Læs mere om Webinar kurserne og se datoer for de gratis kurser på www.publicwebinar.dk.


Ekstra information - Om Public Data
Public Data arbejder med kurser, e-learning, udvikling af kursusmaterialer, salg af software og har udviklet Læremesteren, en serie danske lær-selv cd-rom, der blandt andet bruges som undervisnings-materiale af skoler over hele landet. Public Data er som de eneste i Danmark certificeret Corel Training Partner.

Kontakter


Emner


IT