PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nu-begynder-livet-i-mary-s-3450

Nu begynder livet i mary's

Pressemeddelelse november 23, 2006 Erhverv

Den 26. oktober 2006 slog H&M som de første dørene op, og mary's fik en forrygende start. Vejles nye butikscenter summede af liv og aktivitet fra hundredvis af kunder, der havde ventet i spænding på, at livet i mary’s kunne tage sin begyndelse.

Med åbningen af den første butik i mary's igangsættes en ny fase af butikscentrets udvikling. Hidtil har håndværkere og tilfældigt forbipasserende tegnet livet i de rå omgivelser. Men nu, hvor bygningerne tager form af butikscenter og den første butik er åbnet, strømmer kunderne til.

H&Ms administrerende direktør Henrik Aaen udtaler: "H&M i marys er kommet rigtig godt i gang. Vi har haft virkelig mange kunder siden vores åbningsdag, og der er kommet utrolig mange positive tilkendegivelser. Desuden har vi fået plads til alle koncepterne, hvilket betyder, at vi har udvidet sortimentet med både en ungdoms- og herreafdeling."

Netop butiksstørrelsen har foruden marys beliggenheden været af afgørende betydning for H&M, der længe har søgt efter en større butik i Vejle: ”Vi havde længe ønsket at åbne en større butik i Vejle. Med den attraktive toetagers hjørnebutik i marys har vi fået dobbelt så meget plads. Desuden giver marys os det bedste af to verdener gågadens centrale placering samt bycentrets overdækkede indkøbsmiljø,” udtaler H&Ms administrerende direktør Henrik Aaen.

Når hele butikscentret står færdigt i efteråret 2007, kommer H&M i godt selskab med de mange andre spændende og lækre butikker og cafeer, der åbner under marys glastag.



Bag marys aps står et konsortium mellem Frederiksbjerg Ejendomme, Århus og Midtbo A/S, Vejle. Frederiksbjerg Ejendomme er et ejendomsselskab, som er engageret i både renoveringsopgaver og store byggeprojekter i hele Danmark.
Midtbo A/S er et privatejet selskab, der formidler bolig- og erhvervslejemål i hele Danmark.
KSFE er også i gang med at udvikle marys i Odense.

Kontakter


Jan Rasmussen

Frederiksbjerg Ejendomme
jr@fr******* Vis...
70222*** Vis...

Emner


Erhverv