Nortec System A/S overtager maskinsalg og service fra Vascandia A/S
Pressemeddelelse maj 24, 2004 ErhvervNortec System A/S overtager og viderefører med virkning fra 15. august 2004 Vascandia A/S salg og service af vaskemaskiner og vaskeriløsninger. Nortec System A/S indfrier med overtagelsen et ønske om en markant styrkelse på markedet i østdanmark.
Med overtagelsen bliver vi landsdækkende, et mål, vi har arbejdet hen imod i de seneste to år. Vores styrke er at være tæt på kunderne, så vi kan yde hurtig og kompetent service. Nu øger vi fokus på Sjælland og i hovedstadsområdet. Med etableringen af kontoret i København får vi et perfekt udgangspunkt for at udvikle vores kerneområder i hele landet, i tæt kontakt med kunderne, fortæller marketingschef Michael Sand fra Nortec System A/S.Nortec System A/S har gennem årene opbygget en meget alsidig kundeportefølje og leverer således vaskeriløsninger til boligforeninger, ejerforeninger, institutioner, hospitaler, hoteller, rengørings-firmaer, landbrug, fængsler og ungdomsskoler. Nortec System A/S har hovedsæde i Vejle, hvor der i dag er 18 ansatte.
Nortec System A/S overtager hele Vascandias portefølge af industrielle vaskemaskiner, betalingssystemer og service, mens Vascandia A/S fremover vil koncentrere sig 100 procent om salg af sæber og vaskemidler.
Alle garantier og serviceforpligtigelser overfor Vascandias nuværende kunder fortsættes, ligesom de tekniske og administrative medarbejdere fortsætter i den nye afdeling, der placeres i hovedstadsområdet. Nortec System A/S ansætter desuden to nye sælgere, så kontoret får 10 medarbejdere fra overtagelsen, der effektueres den 15. august 2004.
Nortec System A/S er eneforhandler af Primus vaskerimaskiner i Danmark. Primus produceres i Belgien og Tjekkiet, og der ligger 80 års erfaring bag de driftssikre maskiner. Maskinerne og løsningerne kan skræddersyes til den enkelte kundes behov, et virksomhedsprincip, som støt og roligt har skabt vækst i virksomheden, der i oktober 2003 blev udnævnt som gazelle-virksomhed af Børsen.
Nortec System A/S er grundlagt af administrerende direktør Tom Steve Madsen i 1988. Firmaet står desuden selv for udvikling af betalings- og administrationssystem til fællesvaskerier. Firmaets konsulenter yder professionel rådgivning om indretning, arbejdsmiljø og tilpasning af maskiner og funktionalitet i vaskeriet. Med overtagelsen af Vascandia cementerer Nortec System sin position som en seriøs leverandør til hele vaskeribranchen i Danmark.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Michael Sand på tlf. 7643 7003 eller mail: [email protected] Se også hjemmesiden; nortecsystem.dk
Kontakter
Michale Sand
Nortec System A/S✉ ms@no************* Vis...
☎ 76437*** Vis...
http://www.nortecsystem.dk
Emner
Erhverv