PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nogen-at-tale-med-1605

Nogen at tale med

Pressemeddelelse august 24, 2005 Kultur

Det er noget helt basalt. Det er grundlæggende. Og det er et ønske, vi alle sammen har - nogen at tale med. Tage Rosgård i Randers har udtænkt og opstartet debatforum.dk på Internettet udfra tanken om, at vi alle har brug for at få vendt og drejet vore tanker om alt mellem himmel og jord med nogen, som er interesserede.

Goder venner på Internettet
Vi surfer en tur på internettet - søger efter nogen at tale med. Det ene forum efter det andet byder sig til med emner som; brevduer, fremtidsforskning, politisk, hunde, bonsai, nybyggeri, meget mere og endnu flere mærkelige indforståede forkortelser.

Dette uoverskuelige billede skabte, sammen med fora, hvor ubehagelige indlæg var mere reglen end undtagelsen, idéen til et forum for alle, hvor man altid kan føle sig tryg og velkommen.

Tage Rosgård savnede et sted, som kan gøre det, som gode venner kan; vi kender alle glæden ved den lyttende og tålmodige ven, ved ham som gerne diskuterer, hende den kloge, den berejste, læsehesten, den omsorgsfulde, den fandenivoldske ja ved alle dem, som samlet set bidrager til, at ens eget livssyn får flere og mere nuancerede vinkler.

Emner, som optager os alle
Emnerne og inputtene afhænger af, hvor man er i livet. Om man lige er blevet færdig med en uddannelse, har fået ny bil eller været på højskole. Om man er blevet forældre, farmor eller noget helt tredje. Derfor er det almenmenneskelige emner debatforum.dk rummer. Emner, som i en eller anden udstrækning optager os alle.

Imødekommende og overskueligt
Værdierne bag designet af debatforum.dk er åbenhed og gennemsigtighed. Det er let for alle at finde rundt i de forskellige emner og indlæg opbygningen af forumet er meget brugervenlig. Webmasteren Tage Rosgård kan kontaktes direkte per mail via hjemmesiden. Som bruger er man anonym overfor andre brugere, men kendt af webmasteren.

For at skabe et trygt og imødekommende univers er stedet renset for ukvemsord alle indlæg med anstødeligt indhold bliver sorteret fra.

Internetforumet åbnede den 30. juni i år for alle, som gerne til have nogen at vende alt mellem himmel og jord med.
Alt, Mad og drikke, Mennesket, Opslagstavle, Musik, Religion, Samfund og verden, Spirituel, Sport.

Udtalelse:
”Debatforum.dk er en mulighed for at debattere emner, som interesserer mig.
Anbefal en god bog og få rigtig mange gode anbefalinger retur eller debatter mediernes formidling af bomberne i London. Her kan mine meninger frit komme til udtryk. Der er et bredt udvalg af emner, og det er naturligvis ikke dem alle, jeg debatterer i, det står mig nemlig frit for.”

Lone Drewes
Webbureauet Infoserv ApS

Kontakter


Emner


Kultur