PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nilan-fejrer-50-%C3%A5r-med-innovation-kvalitet-og-energieffektive-l%C3%B8sninger-27623

Nilan fejrer 50 år med innovation, kvalitet og energieffektive løsninger

Pressemeddelelse september 17, 2024 Nilan A/S 50 års jubilæum Ventilationsanlæg Varmepumper Indeklima Dansk produktion

Hedensted, Danmark – 1. oktober 2024 – Nilan fejrer i år sit 50-års jubilæum som en af de førende aktører inden for udvikling af energieffektive ventilations- og varmepumpesystemer.

N18630

Siden grundlæggelsen i 1974 har virksomheden leveret løsninger, der forbedrer komforten og reducerer energiforbruget, med en stærk forpligtelse til både miljø og kvalitet. Med eksport til over 30 lande og rødder solidt plantet i Danmark har Nilan opnået en fremtrædende position både på det danske og det internationale marked.

Oliekrisen og Nilans begyndelse
Det var midt i oliekrisens udfordringer i 1970’erne, at Nilan tog sine første skridt med ambitionen om at imødekomme nye behov i byggeriet. Oprindeligt startede Nilan med produktion af varmtvandsbeholdere, men med energikrisens indtog opfandt grundlægger og ejer Torben Andersen en metode til at genbruge energien fra udsugningsluften, hvilket blev en stor succes og skabte grundlaget for virksomheden.

Nilan blev grundlagt i Vejle i 1974, men i 1981 opførte virksomheden en ny fabrik i Hedensted for at imødekomme den stigende efterspørgsel. Fabrikken er blevet udvidet flere gange, senest i 2021, da Nilan overtog nabogrunden for at sikre yderligere vækst og kapacitet.

Løsninger til både bolig og erhverv
Nilan tilbyder energieffektive løsninger til både bolig- og erhvervsbyggeri og har i 50 år været kendt for sine innovative produkter. Med sin dedikation til dansk produktion og energieffektive løsninger leverer Nilan produkter af høj kvalitet, der sikrer både komfort og miljøhensyn. Nilan ser frem til at løfte sløret for en ny spændende løsning sidst på året, der vil styrke virksomhedens produktportefølje inden for ventilations- og varmepumpeteknologi.

For yderligere information og billeder, kontakt:
Winnie Frænde, Marketing
[email protected]
Telefon 7675 2555


Om Nilan A/S:

Nilan A/S er en dansk familieejet virksomhed med omkring 200 ansatte, grundlagt af Torben Andersen for 50 år siden. Vi specialiserer os i produktion af energieffektive ventilations- og varmepumpesystemer med fokus på høj kvalitet, innovation og bæredygtige løsninger.

Vedhæftet findes billede af grundlægger Torben Andersen stående i Nilans produktionslokaler i Vejle i 1981 - ved brug krediteres Fotograf Torben Glyum v. Vejle Amts Folkeblad og Vejle Stadsarkiv.

Kontakter


Emner


Nilan A/S 50 års jubilæum Ventilationsanlæg Varmepumper Indeklima Dansk produktion