Nemmere at vælge skirejse
Pressemeddelelse oktober 8, 2002 KulturDet netop udsendte skikatalog fra Danmarks største udbyder af alpine skirejser gør det endnu lettere at vælge den rette ferieform. Højmark Rejser sigter mod familierne, de unge og grupperejserne.
Forventningerne til årets højdepunkt, skirejsen, er oftest større end tinderne på Alperne i Østrig, og for rejsebureauet Højmark Rejser i Ringkøbing gælder det, at kunderne finder den rigtige skirejse første gang de kontakter bureauet.
- Stadigt flere unge familier vælger de meget børnevenlige destinationer i Østrig, hvor et godt børne- og begynderområde går fint i hånd med forældrenes ønske om større udfordringer. Fællesoplevelser, grin og hygge, er også centrale elementer i en vellykket skiferie, og med vores nye initiativ er der lagt op til både picnic, kælkesjov, børnedisco og slalomkonkurrence, ligesom familierejser også byder på særdeles fristende rabatter og mulighed for gratis børneskiskole, børnepasning og børneskihjelme, fortæller Bjarke Hansen, nu underdirektør og tidligere skiguide hos Højmark Rejser.
Med årets introduktion af familierejser følger også grupperejser og funkytours.
- Alle, der før har rejst i gruppe, ved hvor vigtigt det er, at der er tilstrækkelig kapacitet på hotellet. At tingene fungerer – for hele gruppen. Vi oplever, at stadigt flere mennesker ønsker at rejse i grupper. Som familie, som naboer, som gamle skolekammerater eller måske kolleger. Men turens udbytter afhænger i høj grad af, at alt det praktiske fungerer. Det sørger grupperejser for. Vi holder det store kolde overblik, lige fra gruppen stiger på bussen hjemme i Danmark, til vi igen sætter dem af på hjemmeadressen. Vi arbejder ud fra devisen ”Hvad I ønsker, skal I få”, og det kalder jeg simpelthen gruppeferie, smiler Bjarke Hansen.
Men også de unge er blevet ekstra tilgodeset i det spændende og grafisk lækre vinterkatalog.
- funkytours er for alle de unge, som bare ønsker gang i den, sammen med andre, der også er på opdagelse efter sjov og fede pisteoplevelser. Hele dagen og hele natten. funkytours giver begrebet skiferie helt ny mening, og efter en kanonvild uge, hvor benene har knoklet pister i dagtimerne, og holdt sig discodansende den halve nat, så er du med garanti solgt til funkytours de næste mange år, vurderer Bjarke Hansen.
Og fælles for de tre måder at rejse på er, at Højmark rejser tager det fulde ansvar for, at skiferien bliver perfekt og lige det du drømte om.
Vinterkataloget kan ses på www.hojmark.dk eller bestilles samme sted.
Faktaboks:
Højmark Rejser har gennem 10 år arrangeret skirejser til Østrig. Med årene har rejsebureauet udviklet sig til Østrigs-ekspert, og i dag sender Højmark Rejser hvert år mere end 20.000 gæster til Alperne.
familierejser koncentrerer sig om Wagrain, Pitztal, Lofer og Maria Alm og på disse destinationer, som i øvrigt også er særdeles pris-attraktive, venter der familierne aktiviteter som børnenes afterski, børneslalom, zoo, gratis børneskiskole, gratis liftkort, gratis børnepasning og selvfølgelig Højmark Rejsers egen Skibavianen, som tilbyder masser af sjov og underholdning til hele familien.
grupperejser sætter fokus på de stadigt flere mennesker, som ønsker at rejse i større grupper, og derved både spare penge og besvær med den store og tidskrævende planlægning. Højmark Rejser tilbyder blandt andet fripladser, gode rabatter på liftkort, afhentning på hjemmeadressen, foredrag om turen og på alle punkter en skræddersyet tur, der omfatter feriens længde, indkvarteringsformen, transportformen, aktiviteterne og prisniveauet.
funkytours er for de unge, som holder af sort frem for blåt. Her er der knald på, nat som dag, og turen er for de hårdtprøvede og seje, der lige gerne står på ski som på snowboard eller andre af de fede specialski, som kan lejes på destinationerne. Så er du ikke bange for at kvitte natten og kaste fødder og skistøvler op på bordet for at gi’ den hele armen i discolysets inciterende spotlight, så er du klar til funkytours i Østrig. Funky-destinationerne er Saalbach, Ischgl og St. Johann.
Emner
Kultur