Naturen kan behandle gigt uden bivirkninger
Pressemeddelelse november 23, 2004 HelseDet er videnskabeligt bevist, at Original muslingeolie har positiv effekt på hævede og stive, gigtramte led
Det er i dag et anerkendt faktum, at kosten spiller en central rolle, når en sygdom skal behandles eller forebygges. Det gælder også, når sygdommen hedder gigt.
Og der findes faktisk et kosttilskud, der kan anvendes, hvis man som gigtpatient lider under sin sygdom enten uden eller på trods af medicinsk behandling.
Kosttilskuddet forhandles i Danmark under navnet Original muslingeolie. Produktet indeholder ekstrakten fra den newzealandske, grønlæbede musling, Perna canaliculus, hvis effekt har været kendt af de oprindelige beboere på New Zealand i århundreder.
Selv om Original muslingeolie er et kosttilskud og ikke er klassificeret som et lægemiddel, er det testet i et hav af undersøgelser. Forskningsresultater fra flere end 15 studier, som er publiceret i anerkendte tidsskrifter, beviser alle, at olien har en positiv effekt på patienter med gigt. En af dem, der har undersøgt oliens virkning, er professor i medicin Georges M. Halpern fra University of California i USA. Han fremhæver olien som både sikker og effektiv:
Den er sikker, fordi den er afprøvet og i snart ti år er anvendt på tusindvis af patienter i 15 lande. Den er bevisligt effektiv, fordi forsøgene er udført videnskabeligt med blindtests i placebokontrollerede studier.
Halpern fremhæver, at olien langsomt men sikkert modarbejder de leukotriener, der giver patienterne hævelser og dermed gigtsmerterne:
Patienterne begynder at mærke signifikante forbedringer efter to til seks uger, og op til 70 procent af patienterne begynder at få deres mobilitet tilbage efter to måneder.
Også i vores naboland Tyskland er der netop i år udført videnskabelige forsøg med ekstrakt fra den grønlæbede musling. Institut for Phytopharmaceuticals i Berlin og en privat klinik i Kurfürstendam har bevist, at ekstrakten fra den grønlæbede musling, som findes i Original muslingeolie, mærkbart reducerer gigtpatienters besværligheder og tydeligt forbedrer bevægeligheden i patienternes angrebne led. Faktisk konkluderer undersøgelsen, at mange gigtramte kan reducere deres daglige dosis af gigtmedicin eller helt undvære den, hvis de i stedet indtager muslingeolien.
Det ser ud til, at olien fra den grønlæbede musling er nøglen til en god, naturlig gigtbehandling uden brug af kemiske midler, siger dr. Jörg Grünwald, der stod i spidsen for den tyske undersøgelse.
Danske gigtpatienter kan også få glæde af muslingeolien. Den har i et par år været på hylderne hos Matas, i helsekostforretninger og på udvalgte apoteker.
Muslingeolien kan altså afhjælpe stive led og smerter og kan anvendes som alternativ
til patienter, der ikke ønsker at benytte konventionel, syntetisk medicin, eller som ikke tåler det. Afprøvninger og erfaringer viser nemlig, at behandling med muslingeolie er uden bivirkninger.
Billedtekster:
1: Maorierne på New Zealand har kendt den grønlæbede muslings
fortræffeligheder i århundreder. De spiser den stadig som fast del af deres kost.
2: Den grønlæbede musling lever i havet omkring New Zealand. Her dyrkes den i dag professionelt på lange reb. Ekstrakten af muslingerne bliver brugt i kosttilskud, der i Danmark sælges under navnet Original muslingeolie.
Yderligere informationer kan fås hos Novasel, produktspecialist Petra Gade, telefon 63 23 00 02.
Emner
Helse