PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nala-danmarks-f%C3%B8rste-epilepsihund-4444

Nala, Danmarks første epilepsihund

Pressemeddelelse oktober 12, 2007 Helse

Dalmatineren Nala har netop bestået den afsluttende prøve for at blive certificeret som epilepsi-hund og skulle dermed være Danmarks første epilepsi-hund.

Gennem de sidste 10 måneder er Nala og hendes ejer blevet uddannet af Jeanette Sams-Dodd til at advare ejeren om forestående epileptiske anfald. Hunden har således gennem sidste mange måneder advaret sin ejer om samtlige anfald mindst 15 minutter og op til en time, før de kom. Nala's evner til at forudsige epileptiske anfald har haft stor betydning for både ejeren og særligt dennes familie, idet familien derved ikke behøver at gå i en konstant angst for, om moderen vil komme til skade i forbindelse med hendes hyppige anfald. Nala's evne til at advare, tillader nu moderen at finde et sikkert sted til at gennemføre anfaldet og til at tilkalde hjælp om nødvendigt.

På basis af disse erfaringer er Canix og Videnscenter om Epilepsi i gang med at etablere et program for uddannelsen af epilepsihunde i Danmark. Programmet vil blive søgt finansieret gennem fondsmidler og private donationer.

  

Epilepsi i Danmark

Ca. 55.000 danskere lider af epilepsi, hvoraf ca. 20.000 på trods af medicinering stadig får regelmæssige anfald.


Epilepsi-hunde

Uddannelse af epilepsihunde skal ske i et tæt samarbejde mellem en professionel hundetræner og personen med epilepsi. Ved at overdrage en stor del af træningen til hundeejeren, vil omkostningerne for at uddanne epilepsihunde være betydelige mindre sammenlignet med uddannelse af servicehunde. Når hunden lærer at advare om forstående anfald, kan ejeren nå at finde et sikkert sted under anfaldet, ringe til familie osv. Epilepsihunde vil betyde en fundamental øget sikkerhed og handlefrihed i hverdagen såvel som en væsentlig reduktion i den utryghed epilepsiramte og ikke mindst deres familier føler som konsekvens af lidelsen.


Jeanette Sams-Dodd

Jeanette Sams-Dodd er daglig leder af Canix og har over 30 års erfaring med træning og uddannelse af hunde på højt niveau, herunder uddannelsen af servicehunde. Hun har trænet hunde til at medvirke i diverse film og yder også konsulentbistand i forbindelse med problemhunde. Jeanette har desuden skrevet "Bogen om Hunden - Udvikling, Opdragelse, Uddannelse og Sprog",  som udkommer foråret 2008 på Borgens Forlag.


Yderligere information

Canix, Jeanette Sams-Dodd

Telefon: +33 (0)9 52 50 28 90/Telefon: +33 (0)3 90 00 65 84/Mobil: +33 (0)6 28 07 03 62

E-mail: [email protected]

Web-site: http://canix.dk/

Web-site: http://bogenomhunden.dk/

Kontakter


Børge Jensen

konst. centerleder
Videnscenter om Epilepsi
tbjs@************* Vis...
58271*** Vis...

Emner


Helse