Næstved fester igennem med løvedans, hitpop og Bellman-viser
Pressemeddelelse august 10, 2005 KulturSpændende festuge i Sydsjællands hovedstad varer denne gang hele ti dage
Kinesiske ekvilibrister
Næstved Festuges Cirkus Baldoni præsenterer i år artister fra Østeuropa og fra Kina noget helt specielt. Nemlig GaoChen-truppen fra Kinas statscirkus, som består af to tvillingepar, der er gift med hinanden. En sensation, selv i Kina, og en trup med kvalitet og kunnen langt over det sædvanlige niveau. De mandlige artister har optrådt i det verdensberømte Cirque de Soleil og truppens kvindelige artister er optaget i Guiness Book of Records med et af deres balancenumre. GaoChen byder på traditionsrig løvedans, diabolo-jonglering, fodjonglering, Kung Fu samt et enestående akrobatnummer, der har vundet en pris ved cirkusfestivalen i Paris. Gratis forestilling søndag den 21. august, Rådmandshaven kl. 16.
Bellman i Næstved
Bellman Caféen i Musikskolen på Sct. Peders Kirkeplads har været et fast holdepunkt i Næstveds festuge siden starten for 14 år siden. Igen i år kan man opleve den traditionelle Bellman-aften. Klædt i rokoko-dragter skildrer Bellman Trioen digterens liv i 1700-tallets Stockholm. Publikum kommer med rundt gennem de smalle gränder i Gamla Stan fra usle, mørke værtshuse til kongelige gemakker, fra kirkegårdens trøstesløshed til det skønne Haga.
I juli spillede Bellman Trioen koncert i selveste Bellmanshuset i Ürvädersgränd i Stockholm. I august spiller trioen på Bellman Caféen onsdag d. 24 og til og med fredag den 26. På programmet er også nutidig visekunst som afrunding. Onsdag startes kl. 20, torsdag fredag kl. 19.
HUSH, Danser med Drenge og Jazz
Kommer man i bil er Næstved Stor-Centers musikalske gave til festugen værd at overveje:
Open air dobbeltkoncert med Hush og Danser med Drenge.
Koncerten vil nemlig foregå på pladsen foran Midtertorvet, og der er dømt ren folkefest, for koncerten er gratis for publikum. HUSH går på kl. 16, søndag den 28. august, hvor storcenteret ekstraordinært holder åbent 10-16.
Jazz i Teltet i Bredstræde byder i år på SP, Just & Frost, Paul Harrison og Jazz Five den 25.-26.-27/8, alle dage kl. 21.
Næstved Kommune og Faxe Bryggeri støtter Festugen for 14. år i træk.
Se program på www.naestvedfestuge.dk, www.sj-billetten.dk og www.baldoni.dk
E-Mail direkte [email protected]
Hjemmeside: wwww.naestved.dk eller www.naestved-erhverv.dk
Næstved-Egnens Udviklingsselskab A/S har til huse i Det Gule Pakhus ved Havnen i Næstved, og vores medarbejdere står til rådighed mandag til torsdag kl.8.00-16.00 og fredag kl. 8.00-13.00
Kontakter
Charlotte Andersen
Næstved-Egnens Udviklingsselskab A/S✉ cha@n****************** Vis...
☎ 55 78****** Vis...
http://www.naestved-erhverv.dk
Emner
Kultur